mandag den 2. april 2018

SPRIT STIV SPRIT BANKO, SIKKEN SYNDIG SØNDAG.

D.1.April faldt i år første Påskedag på en Søndag, og så er det muligt man står ud af sengen ædru, men når man først skal på arbejde igen Tirsdag morgen, lander man først i sin køje igen når man ikke længere kan siges at være ædru. 

Som altid når det er Søndag eftermiddag og der ikke er andet i sigte, tager jeg til Sprit-Banko på Skipperkroen. Og som altid spiller jeg på 4 plader, og var i går en heldig fyr, jeg fik fuld plade 2 gange, hvilket betød jeg vandt 12 øl-kort. 
I anledningen af der var Sprit-Banko i Påsken, vandt den der sad til højre for mig en sidegevinst hver gang jeg havde fuld plade. Så ham på min højre side, gik hjem med 2 Påskeharer. Der var jeg så også heldig, da jeg sad til højre for en pige som vandt fuld plade 1 gang, så jeg fik en Påskehare, og sagde til hende " Nu skylder jeg dig et kys".
Det kys ville hun ikke snydes for, så da spillet var forbi truttede hun sin røde mund, og hun fik det lovede kys. 

De 2  næste Søndage kommer jeg ikke til Sprit-Banko, for det i den kommende weekend, på Fredag, jeg tager til København for at opleve Erotik Messen på Lørdag. Jeg kommer først hjem igen Tirsdag d.10., så på Søndag er jeg på Bakken, i mens de andre spiller Sprit-Banko.
Og Søndag d.15.April, er anledningen knapt så festlig, der er jeg på vej hjem fra Grenå.
Så det bliver først Søndag d.22. jeg atter kan deltage i Sprit-Banko.

Efter Sprit-Banko i går havde ingen af os travlt med at komme hjem, dejligt man har den sjældne mulighed for nyde man holder fri på en Mandag.
Det blev til et par festlige timer på Skipperkroen, jeg havde 5 klip tilbage i mit Øl-klipperkort og så de 12 ny vunde øl-kort, så det var en gratis fest.

Og da jeg fik udfyldt mit øl-klippekort modtog jeg min Tuborg Pin nr.3.
Der var en der sagde til mig, at om nogle år vil disse pins blive samleobjekter som til den tid vil blive penge værd. Jeg må give den gode mand ret, derfor er det vigtigt for mig, at få samlet alle 14 Tuborg Pins. Og opbevare dem i den originale indpakning, og vil se om jeg kan få fat på en foret æske hvor i de kan ligge uden at blive ridset.
Så om 5-10 år, vil der sikkert være nogle der vil lægge et pænt beløb på bordet, hvis man har hele samlingen i original indpakning, til salg. 

Kl.20 var festen på Skipperkroen forbi fordi de fleste ville hjem, jeg var ikke helt grydeklar endnu. Stoppestedet inviterede igen til 150 kr.s party, så der smuttede jeg hen, efter en tur i pølsevognen. 

Jeg sagde Ohøj til Captain Morgan lige som jeg gjorde Skærtorsdag, der var det muligvis noget pis musik de spillede, men vi nåede hele vejen rundt om Påskeøen
for fuld sejl.
Men i går nåede vi ikke engang til Venø,
vi padlede blot rundt til styrbords side lidt uden for havnen.
Det tror Pokker, vi sad kun tre omkring baren, og ham bag baren havde travlt med at kigge i sin telefon, han kiggede kun op når vores glas gik tom og skulle fyldes på ny. 
For Filen da ! Når Stoppestedet invitere til 150 kr.s party, må de For Fanden ansætte noget personale med så meget spjæt i, at folk slukker deres fjernsyn og siger: Det er Påske vi skal først på arbejde på Tirsdag igen, så vi holder lige en fest mere. 
Da jeg havde fået 4 drinks gad jeg sgu ikke mere, og ringede efter en Taxa og tog hjem i seng. 

Det var så den Påske. 












Ingen kommentarer:

Send en kommentar