I går på St. Bededag kørte jeg en tur til Havet, ud til Strandingsmuseet St. George.
Et museum der bygger på den historiske beretning om det gode skiv St. George, der Julenat i 1811 sank ud for den Danske Vestkyst, hvor ved det meste af besætningen druknede, og kun ganske få overlevede.
For at kunne forstå hvordan en ulykke af denne art kunne indtræffe, får man fortællingen om Vesterhavet Nordsøen, at det er et Hav man ikke lige bider skeer med.
Strandingsmuseet St. George er et rigtig spændende museum at besøge, men sørg for at have rigtig god tid.
Der er meget at kikke på, og ikke mindst at læse. Der er film der kan være nødvendige at se, lige som der er flere bænke hvor du skal sætte dig ned og høre de historier der bliver fortalt.
Og så er der også den politiske del, hvor man er blevet tvunget til at omskrive virkeligheden.
I Danmark griner vi ofte af Svenskerne fordi de har omskrevet Pippi Langstrømpe af politiske årsager. I Danmark er vi lige så åndsvage, fordi nogle forbandede kællinger ikke kunne tåle denne skålesang.
Pippi Langstrømpe er kun fiktion, så det kan man uden videre ændre på, eller samle bøger og film og brænde hele lortet hvis man en dag skulle få den åndsvage tanke, at hele eventyret om Pippi ikke længere må eksistere.
Men at ændre på den historiske virkelighed, ting og begivenheder der virkelig har fundet sted, er en ganske anden sag.
Her bør man stå stærk og stejl og forklare de forbandede kællinger, at hvis man skal give publikum et indblik i hverdagen og livet ombord på sådan et skib, og give os en forståelse af de her søfolk, hvad var de for nogle mennesker. Så kan man ikke bare ændre på virkeligheden, så skal historien fortælles korrekt.
For det går hurtigt op for en , at det ikke var nogen ferie de her søfolk var på. Det var et hårdt arbejde og en barsk hverdag, og den mad der blev serveret var ikke engang noget man kunne glæde sig til, man spiste kun af nødvendighed for at overleve.
Så det siger sig selv, at sådan nogle ubehøvlede sange og ord, den rå mandehygge, var den nødvendige glasur der gav sammenhold og styrke til at gøre livet ombord lidt mere muntert.
Lige som sportsfolk nu om dage synger om Store Patter i omklædningsrummet, uanset om de synger om store patter ovenpå en sejr eller et nederlag, skal de da have lov til det.
Men her er det jo kvindernes forbløffende evner til at latterliggøre sig selv, spiller ind. Man syntes jo nok der er kampe der må være vigtigere at kæmpe en kampen om hvad man må synge på et skib og i et omklædningsrum.
I det hele taget og dybest set, rager det slet ikke kvinderne hvad der bliver sunget og talt om, på steder hvor de slet ikke er til stede.
Ud over at fortælle om St. George, fortæller museet også om hvordan Havet omkring os, ser ud i dag.
Det her ligner kunst, men det er det ikke. Det er affald, samlet op på strandene og ude i Havet.
Havet flyder med affald, affald kan vi nu engang ikke undgå det producere vi hver eneste dag, både i industrien og i hjemmet, til hverdag og til fest.
Men vi er nød til at finde en effektiv løsning på hvordan vi bliver bedre til at sortere og skaffer os af med vores affald så det ikke ender som en miljøkatastrofe i Havene omkring os.
Se, det er en kamp der er langt vigtigere at kæmpe, end kampen om hvad man må synge og sige ombord på et skib, og i et omklædningsrum.
Da jeg havde set det jeg ville, kørte jeg til Lemvig, da jeg ville et tur på Cafe Larsen.
På Skipperkroen i Struer ville de en overgang forsøge at stjæle kunder fra Cafe Larsen i Lemvig, ved også at servere Flæskesteg om fredagen. Og den Flæskesteg de serverede på Skipperkroen i Struer, var faktisk rigtig god. Men der gik nu ikke længe før røgen i den pibe gik ud.
Så nu er Cafe Larsen i Lemvig atter, det eneste sted i hele Vestjylland, hvor man kan få Flæskesteg om fredagen.
Sådan ser det ud, det er hvad du for 66 kr. får serveret på Cafe Larsen om fredagen.
2 flotte møre og saftige stykker kød, sprød og saltet sværd, franske kartofler og rødkål, kartofler og en velsmagene brun sovs i den rette tykkelse som vi Jyder sætter pris på.
Man bliver i godt humør af at få serveret mad, der smager så godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar