søndag den 22. april 2018

DET LILLE APOTEK.

Mine veninder spurgte mig, om ikke jeg kom til Forårs fest på Det Lille Apotek ?
Jo det kunne da godt være, så jeg fik mig tilmeldt. En 3 retters menu og en øl til maden, kun 150 kr.

Det var i går festen fandt sted, og den lille kro var fyldt med glade mennesker, og mange som man har kendt igennem mange år.

Maden havde de fået udefra og det var en virkelig flot menu, forretten var salat af en art.
Hovedretten var oksekød og kalkun med spicy kartofler, det smagte alt sammen godt.

Inden desserten kom på bordet, skulle der så foregå en selskabsleg. Vi blev delt op i 7 grupper med 5 personer i hver, og 1.halvleg skulle en fra hver gruppe stille sig op.
Vedkommen skulle nynne en melodi, som dem i gruppen så skulle gætte. Kunne man ikke gætte sangen, måtte de andre grupper byde ind med et svar. Min gruppe gættede rigtigt et par gange.
2.halvleg stillede jeg op for min gruppe, men det var ikke sang. I stedet skulle vi tage nylonstrømper over hovedet, og så spise en flødebolle igennem nylonstrømpen.
Sikke et griseri det medførte, ingen kunne, bagefter var der kø ved håndvasken så vi kunne få os nettet inden 3.halvleg. 

3.halvleg skulle vi gætte hvilke firmaer de forskellige reklameslogans stammer fra, her var min gruppe helt suveræn. Så vi gik faktisk hen og vandt hele konkurrencen.
Vi regnede med det var et øl kort man kunne vinde, men det var sørme en hel æske chokolade til os alle. Det var en flot præmie at få overrakt.

Og så kom desserten på bordet. Rabarbergrød med knuste markroner.

Så ville tøserne hjem, det passede mig meget godt.

Jeg smuttede et smut på Stoppestedet.
Det var ikke en fest aften, men blot en afslappet aften. Men ham den farlige Captain med cola til, fik jeg nu et par stykker af.

Til slut var jeg på Skipperkroen og få en god nat øl, og så var tiden inde til at få en Taxa og komme hjem i seng.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar