torsdag den 12. oktober 2017

SUR PÅ LØVBJERG GLAD FOR POST NORD.

Jeg fik en SMS i går om den pakke jeg har bestilt, er nu hos Løvbjerg i Struer. Nu var jeg jo til Ålegilde i går i Feggesund, derfor kunne jeg først hente pakken her i eftermiddag.

Det var en ældre kassedame som tog et hurtigt kig på hylden og forklarede, at der ikke var kommet nogen pakke. Det syntes jeg lød underligt, efter som der står i den SMS jeg har modtaget, at der skulle være en pakke til mig her i Løvbjerg i dag. 

Da jeg kom hjem slog jeg straks op på Tema Shop' s hjemmeside, dem kunne man chatte med. Jeg spurgte til pakken, og de forklarede de har sendt pakken med Post Nord i tirsdags, samme dag som jeg bestilte mine varer. De sagde jeg skulle kontakte Post Nord, og hører dem om pakken.

Jeg tænkte, at det bliver sikkert håbløs at få et svar fra dem, og tænkte at de 725 kr. jeg har købt varer for, kunne jeg ligeså godt se i øjnene var smidt ud af vinduet.

Men jeg slog op på Post Nord's hjemmeside, og der var et tlf.nr. og man kunne ringe og få hjælp NU.
Jeg ringede, og fik den absolut fineste kundeservice.

Post Nord har sendt pakken, derfor har jeg modtaget den SMS, så det er ALENE Løvbjerg i Struer, der har begået en fejl.
De sendte mig et foto af pakken, og så tog jeg ellers op i Løvbjerg.

Nu sad der en ung kvinde i kassen, og jeg ville ikke skælde hende ud, efter som det ikke er hende der har begået en fejl.
Jeg forklarede hende situationen, og viste hende både den SMS og billedet af kassen.
Først kunne hun ikke finde den, men prøvede en gang til. Fandeme så var kassen placeret mellem tomme papkasser der skulle smides ud. Så jo, fejlen lå 100 % hos Løvbjerg.
Hvis nu kassen var røget med de tomme kasser ud, hvem skulle så stå med regnskabet, og ville Løvbjerg give mig mine 725 kr. ?

Men sikke nu et post-yr der var med den kasse, for kassedamen kunne ikke bare overrække mig min pakke. Næ, hun skal skrive hele mit navn og adresse, og alle de andre oplysninger på kassen + hun skal se ID fra mig. Det tager godt nok lang tid, og i mens vokser kundekøen.

Næstegang jeg bestiller varer i en Net butik vil jeg udtrykkelig bede om, de sender mine varer enten til Meny eller Kvickly i Struer. Der har de en særskilt post ud/indlevering, så der står man ikke i vejen for folk der blot er ude at handle ind, og der tror jeg også de behandler kundernes varer med større omhu.
For jeg syntes ærligt talt ikke der er meget kundeservice fra Løvbjergs side, hvis de placere kundernes varer sammen med affald.


Hvad der er i kassen ? Det vil jeg ikke afslører endnu, men mon ikke der falder en 10-øre når jeg siger,


at på lørdag, tager jeg til Oktober fest i DLG siloen på havnen. Og der får I lov at se, hvad pakken indeholder.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar