søndag den 22. oktober 2017

OKTOBERFEST PÅ IRISH PUB I VINDERUP.

Sidste lørdag var jeg til Oktoberfest på Havnen i Struer, der ikke kan rose sig af at det var en succes. Derfor var jeg noget spændt på den Oktoberfest jeg skulle til i går, på Irish Pub i Vinderup.

Jeg skulle først med toget kl.16:22, så jeg ville omkring Den Glade Pingvin i Struer for at få en Carlsberg 1883.

Den Glade Pingvin er indtil videre det eneste sted i Struer, hvor man kan få en Carlsberg 1883. Så måtte jeg sidde der og hygge mig, til jeg skulle med toget til Vinderup.

Det tager blot 10 minutter med toget, så jeg var der en time før festen gik i gang. Men så kunne jeg følge med i, hvor ledes Irish Pub blev festligt pyntet op til Oktoberfesten, i mens jeg fik mig en Tuborg Classic.

Kl.18 kunne vi sætte os til bords, i alt var vi 56 til spisning, og vi fik Wienersnitzler med hele pivtøjet. Det var nogle ordentlige krabater perfekt tilberedt, så de både var møre, well done og virkelig lækre.

Irish Pub i Vinderup skal have den ros, at de forstår at skabe en festlig aften. Oktoberfesten i Struer var slået stort op men faldt til jorden med et brag, grundet det skod orkester man have arrangeret til at underholde.

På Irish Pub i Vinderup, havde de arrangeret en pige som DJ, hun kunne mere end bare at se sød ud, hun kunne også finde det musik der egner sig til en Oktoberfest, så der blev skålet, festet og vi sang med og senere på aftnen kom der gang i dansegulvet. 

Så var der Heidi piger, bl.a. også værten him self.
Og så var der to konkurrencer først var det pigernes tur, de skulle danse The Støvledans from The Julekalender, og så kunne de vinde en fri drink i baren.
Bagefter var det os drenge, vi skulle trække i et viskestykke. Jeg meldte mig, men når man får en modstander på størrelse med Bud Spencer fra Trinity Brødrene, er det klart man taber. Pyt med det, for det var nu vældig sjovt, og vi vandt alle en gratis drink i baren.

Det var blevet tid for mig, at finde toget hjem til Struer igen. Men d.9.December tager jeg igen på Irish Pub i Vinderup, der er der Julefrokost. Og så regner jeg helt sikkert med at tage der ud igen d.12.Januar, der er der Portvins smagning. 













Ingen kommentarer:

Send en kommentar