søndag den 8. oktober 2017

SØNDAGS STEMNING I KØBENHAVN.

JOHN MOGENSEN sang engang, at Søndag er den værste dag. Muligvis var det tilfældet i gamle dage, og sådan er det når man bor i Struer. Men ikke når man holder en forlænget weekend, i Dronningens København.

I morges tog jeg Metroen ind til City, og tog på den Amerikanske bar der ligger lige ved siden af Tivoli. De reklamere med Real American Brunch, det bedste er jo nok de spiller Elvis Presley i mens man spiser, maden er udmærket men uden man lige frem jubler.

Da jeg var færdig med at spise gik jeg over på Rådhuspladsen, hvor denne kæmpe udgave af Moder Jord fylder hele pladsen. 
Det er NASA der har en udstilling om Jorden vi bor på, og for 50 kr. er der entre til et 40 minutter langt show.
Man får en spændende beretning om Jordens fra Jordens begyndelse, The Big Bang, frem til i dag, og hvordan fremtiden kommer til at se ud.
Før mennesket kom til, var Jorden en smuk Planet hvor alt var i fineste orden. Men så kom mennesket, og vi begyndte at opvarme vores hjem, tilberede mad, og opfandt tog og biler, og transportere og transporteres rundt i hele Verden. Det er den rene ulykke at vi eksistere, men vi kan gå en lys fremtid i møde, hvis bare vi vil indrette os. 

Nu trængte jeg til en øl og satte mig over på Old English Pub, og tænkte hvad skal resten af søndagen bruges på. Der er det godt man har sin nye mobil med, ind på Google og se hvad man kan opleve på en søndag, i København.
Jeg fandt frem til jeg vil ud på Frederiksberg og opleve Storm P museet, hvordan kommer man derud ? Det svar får man på Google Map, jeg skulle med bus nr. 26, den holder uden for Pubbens dør.
Det er et museum hvor man skal afsætte tid til at opleve, Robert Storm Petersens univers er så fantastisk, de tre små mænd, de skøre maskiner, og meget mere. Og så er der en særudstilling der omhandler Flemming Quist Møller, som mange slet ikke i dag aner hvem er.
Men når man som jeg er født i 62, opvokset med kun en TV kanal DANMARKS RADIO, glemmer man aldrig Flemming Quist Møllers bløde stemme, der kunne tage dig med ind i et drømme univers som han med sine tegnefilm skabte. Der var bl.a. Cykelmyggen Egon, og Snuden, men han skabte ikke kun tegninger til børn, der var også nogle provokerende tegninger kun for voksne.
Og nu jeg var på Frederiksberg ville jeg slutte besøget i denne bydel muntert af, med en frokost i HANSENS GAMLE FAMILIE HAVE.
Hver eneste  gang jeg læser deres reklame i Ekstra Bladet bliver jeg lækkersulten, så nu skulle det prøves.
Jeg må jo nok sige, at min lækkersult på ingen måder blev skuffet. Jeg bestilte Møbradbøffer med bløde løg, og Gravad laks med Rævesovs, og en fadøl. Tjeneren kom og spurgte om jeg kunne få lyst til en snaps ? Jeg ku'se alle de andre også fik en snaps til deres frokost, så ski' være med det, så fik jeg også en snaps.
FOR FANDEN hvor er en søndag i København da bare hyggelig, sådan en søndagstur kan man ikke få i Struer. Jo man kan køre en tur til Havet, og bliver man sulten kan man få en skide pizza, eller to opvarmede frikadeller fra Tulip med kartoffelsalat fra Gråsten salater. 
Men i Hansens Gamle Have, får man lækkert tilberedt mad, og søndags stemning og hygge, i selskab med Københavnere som tillader sig at få en øl og en snaps til frokost. selv om det er søndag.
Det er bestemt ikke sidste gang, jeg har været i Hansens Gamle Have.

Det var tid at tage med bus 26 tilbage til city, hvor jeg var omkring et par værtshuse. For jeg skulle tisse og kunne mærke jeg ikke kunne nå hele vejen tilbage til hotellet, så to tissepauser og to øl måtte der til, så kunne jeg klare turen med Metroen.

I Field's ville jeg have min aftensmad, og det er så også en af goderne i København. Selv om man befinder sig ude i Ørestaden, er man ikke langt ude på bøh landet, nej; også herude er der et liv der skal leves.
I Field's er der masser af butikker der alle holder åbent også om søndagen, oppe på 3. etage kan man vælge i mellem flere forskellige restauranter.
Field's Food Lounge, jeg gik rundt og kiggede og valget faldt på:
Nachos, der tilbyder buffet til 129 kr.
Det er Mexicansk mad, den Chilie Con Carne er ikke for børn, det er så der står røg ud af ørene, og det bliver ikke bedre med boller i tomatsovs med spaghetti, der får Lady og Vagabonden til at stikke halen mellem benene og pisse hjem i hundehuset.
Jeg sluttede af med dessert hos KJAERSTRUP, sikke noget lækkert is lavet af tyk fløde, så det løber ikke.
Jeg måtte have en flødebolle også, den tog jeg med hjem på hotellet.











1 kommentar:

  1. God blog som altid! Jeg har noget vigtigt jeg skal spørge dig om. Har du en mail jeg kan skrive på?

    SvarSlet