SE; for cirka 5 år siden var jeg ude at se Revymuseet, desværre var det i selskab med en kvinde som snakker uafbrudt, så jeg fik ikke en kæft ud af det museum. Jeg kunne dog med et kvart øre høre, at det var et ret så interessant museum. Derfor tog jeg den beslutning, at en dag vil jeg opleve Revymuseet igen, og det skal være uden papegøjer.
Hver gang jeg så reklamen for ALLEGADE 10 i Ekstra Bladet, blev jeg lækkersulten. Særligt beværtningens brunch, på Google Map kunne jeg se, at Revymuseet lå lige på den anden siden, så det har været mit ønske at slå to fluer med et smæk.
I dag fik jeg ram på de to fluer, og kan da kun anbefalde Brunch Buffeten på ALLEGADE 10 på Frederiksberg.
Der mangler sandelig ikke noget, og så hører der også en morgen bitter med.
Jeg spurgte til deres Juleaften, som jeg har læst om på deres hjemmeside. Pigen bag baren fortalte mig, at sidste år, havde de 300 gæster til Juleaften.
Menuen er alt hvad man kan spise, en buffet med and og flæskesteg og det der hører til, og ris a la mande. Dans om Juletræet og Julesnolder.
Og så kan man booke et værelse på Allegade 10, det tror jeg sgu jeg ikke blot vil overveje. Men jeg skal snart bestille plads til Juleaften i år, da folk allerede er begyndt at bestille plads.
Jeg skulle over på Revymuseet, jeg var museets eneste gæst, så nu skulle jeg rigtig fornøje mig.
Sidst jeg var der, havde museet en hel masse guf med Dirch Passer, Oswald Helmuth, Jørgen Ryg, og alle de andre big stars. Men fordi jeg havde hende papegøjen med, fik jeg ikke oplevet noget af det, og havde faktisk glædet mig til at skulle opleve det i dag.
Men for tiden har museet en særudstilling:
HVEM HAR BUSKERNE PÅ.
Handler om de kvinder der optræder i mandetøj, og de mænd der optræder i dametøj. Og så handler det også om drag queens og de homoseksuelle, helt sikkert en historie der er vigtig at fortælle. Desværre betyder det, at det jeg kom for at opleve ikke var der.
Der er dog stadig Per Pallesen der fortælle hele Revyens historie. Hele ideen om Revy blev grundlagt/opfundet Nytårsaften 1864, en meget spændende historie fra begyndelsen og op til i dag.
Og os der er vokset op med Otto Leisner i TV og Giro 413 i radioen, husker mange af de revyperler man kun får en lille bid af.
Særudstillingen HVEM HAR BUSKERNE PÅ, tager os også tilbage i tiden blandt andet Det Brune Punktum , og Putte fra Julekalenderen.
Men de bedste ud i den genre er dog Ulf Pilgaard som Dronning Margrethe.
Og så Kirsten Lehfelt og Søs Egelin som Carsten og Helge.
Nu var det blevet tørvejr, så jeg kunne gå over på Frederiksberg Alle, og tage Bus nr.26 ind til Hovedbanegården.
Så hjem på hotellet og gøre mig klar, for nu ville jeg i Nyhavn.
På Nyhavns Færgekro, fik jeg krebinetter og en fadøl. I mens jeg spiste, blev en afrikaner smidt i den grad ud fra Hong Kong. Og så begyndte han at genere de spisende gæster på Færgekroen, utroligt så længe han fik lov til det, før der kom to grand voksne mænd og trak ham væk fra Nyhavn.
Bagefter gik jeg hen til CAP HORN, og forklarede at jeg på deres hjemmeside kan læse deres øllebrød får masser af ros, så nu ønsker jeg at bestille øllebrød, og en Thy Pilsner.
Jeg kunne fortælle tjeneren at nu kan jeg tilslutte mig den ros på hjemmesiden, for det er en virkelig god øllebrød.
Se så var det min mening jeg ville på HONG KONG, men døren var sgu låst. Gennem den lille rude i døren kunne jeg se, at tjeneren skændtes med en fuld kineser.
Jeg kunne lægge 2 og 2 sammen, det var derfor døren var låst. Først ballade med en afrikaner og nu en kineser. Så han var ikke interesseret i der kom flere ind på værtshuset, for så kunne det udvikle sig negativt.
Så måtte jeg finde et andet værtshus, det blev SAMS BAR på Strøget. Her var der en god stemning.
Det blev til et par øl, og så var det hjem til hotellet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar