søndag den 23. april 2017

BLEV LOKKET I FORDÆRV.

I går i Rygerkupeen skrev jeg, at lørdag aften ville jeg slappe af, da jeg i fredags var i byen med mine 4 festlige veninder. Men da jeg loggede ind på Facebook skrev Dorte til mig, om ikke jeg kom ned i byen ?
Jeg skrev til hende, at det var godt nok ikke planen. Men hvorfor ?
Jo Dorte ville en tur i byen, og da det er sjældent Dorte kommer i byen, lod jeg mig lokke i fordærv.

Det er jo en af de store fordele ved at være single, bliver man lokket i byen, skal man ikke spørge nogen om lov, og man skal heller ikke stå til regnskab.
Jeg kan se hvordan det går med de fyre jeg kender som får en kæreste, så kommer de ikke længere i byen, det må de ikke. Det bekræfter mig i, at det er sjovest at have veninder, og kedeligt at have en kæreste. Så jeg vil vente med at få en kæreste til den dag man er blevet for gammel til at have  veninder.

Jeg lod bilen blive hjemme og gik ned til Skipperkroen, her sad Dorte sammen med sin kæreste. Vi fik nogle øl, og tog så på en lille rundtur i Struer.
Først på Bubsi, på sådan en lørdag eftermiddag, var der mange mennesker på Bubsi. Og her lytter man til den forbudte musik.
Go gammel Dansk Top fra dengang Jørn Hjorting var cool, så der var liv og glade dage på Bubsi.
Så gik vi videre op til Det Lille Apotek, her sad der også mange mennesker som man kender. Det blev til et par sjove timer.
Så var det på tide at komme tilbage til Skipperkroen. Men man havde jo fået øl så hatten passer, så jeg syntes nu mere det var på tide at komme hjem igen.
Vejret var fint, så jeg gik hjem.

1.Maj falder i år på en mandag, hvilket betyder at i næste weekend har man tre fridage lige i rap. Så jeg tror nu nok jeg vil holde næste weekend alkohol fri og i stedet tage på en lille udflugt.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar