onsdag den 20. august 2014

OG NU SKAL JEG TIL LINEDANCE

Jeg fortalte jer jo, at nu skulle der til at ske noget nyt i mit liv. Og det gør jeg så en aktiv indsats for at det skal ske.

Onsdag d.3. Sept. begynder jeg til:
LINEDANCE.
 Jeg fik øje på annoncen i Ugeavisen og tænkte, det er da lige det jeg skal gå til.

For jeg orker ikke at komme ud at løbe, eller tage i motionscenter. Men jeg vil tro, at linedance kan få mig op af stolen, og komme ud og få mig rørt.

Det er jo så bare det, at det foregår i Holstebro onsdag aften, fra kl.18:30 til 19:30. Og jeg plejer at gå i seng kl.19:00 på hverdage, så det betyder at om onsdagen kommer jeg en time senere i seng og får en times mindre søvn, når jeg skal op klokken halv to om natten.
Men når det kun er den ene gang om ugen, går det jo nok.
For linedance er sundt, særligt når man har et arbejde hvor man står op hele dagen, bliver det rart at komme ud at få sig rørt.
Og så møder man nye mennesker, og det er sjovt, og det skal man huske på også er sundt.
Jeg ringede til hende der står for annoncen, og hun fortalte, at jeg behøver ikke komme klædt som cowboy den første aften.
Man skal bare have et par gode sko, og der har jeg jo mine laksko.
Så kan man altid senere købe hat og støvler, så man kan ligne en rigtig linedancer. 

Så altså fra onsdag d.3. sept., er det op at køre og ud og danse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar