søndag den 17. august 2014

40 PLUS FORBI

SE ! Det var i efteråret 2007 jeg blev medlem på
www.40plus.dk 
Jeg søgte efter et sted hvor man kunne få kontakt med andre singler, så der havde jeg en fornemmelse af, at 40plus måske passer som fod i hose.
På 40plus er det således at medlemmerne arrangere Events for hinanden, og tænkte hvis jeg skal ud og møde folk må det være et Event jeg skal prøve at deltage i.

Så jeg drog afsted til mit allerførste Event, der foregik i en skov i Silkeborg. Der skulle vi være 10 medlemmer fra 40 plus der skulle samles, og så med en Naturvejleder rundt i skoven og finde svampe.
Lidt spændt er man jo altid når man skal møde nogle helt nye mennesker, men jeg blev modtaget med hjertevarme, og straks følte man at man var en del af flokken.

Nu kan jeg ikke lige på stående fod huske, hvad den naturvejleder i Silkeborg hedder.
Men han ligner på en prik, Søren Ryge.
Dog var han ikke en gnavpotte, men er der imod en lun rad, der med føn og klem fortalte om de svampe vi mødte på vores vej gennem skoven;
Hvordan man skaffer sig af med sin svigermor. Og hvordan Vikingerne anvendte svampene, når der skulle være party i Provinsen.
Efter gåturen fik vi fra 40 plus lejlighed til at sætte os ned og snakke sammen. Som var det hyggeligt. Og da jeg kom hjem sagde jeg til mig selv, det her er da vist lige noget for mig. Så jeg må finde endnu et Event at deltage i.



Det blev en Julefrokost langt oppe i Nordjylland.

Vi kom rejsende 22 singler fra hele Danmark som aldrig før havde mødt hinanden til det hus, hvor Julefrokosten skulle holdes privat, hos en kvinde som ingen af os kendte.
Vi blev bænket rundt om et veldækket bord, og fik den dejligste Julefrokost.
Og vi drak øl og vi drak snaps, og vi drak kulørte drinks.
Jeg tror samtlige dialekter var tilstede, lige fra Sønderjysk til Nordjysk, Københavnsk og den Fynske var også tilstede. Det gav anledning til gode bemærkninger og kærlige drillerier.

Vi fik sunget en del og danset meget, og der blev diskuteret politik, lige fra SF til DF, og folk turde sandelig sige deres politiske meninger. Det gav ingen ufred og aldrig en fik krummet et hår på sit hoved.
Vi var alle enige om vi jo var voksne mennesker, som var draget hele vejen til Nordjylland for at møde hinanden. Så derfor skulle der være plads til at man tør åbne sig op, og sige sin mening.
Da vi mødtes dagen derpå ved morgenbordet, med godt ondt i håret og en ånde der kunne slå en kat ihjel, blev vi enige om; at dette her, fandeme havde været det sjoveste vi nogensinde har oplevet. Så det måtte vi gøre om, og mødes igen.
Der gik det op for mig at nu var jeg kommet på den rette hylde, at 40 plus det var lige noget for mig.
40 plus har da også bragt mig rundt i hele Danmark, til fester og til udflugter. Jeg har mødt mange mennesker, og jeg fik venner og bekendte.

Når jeg idag vil kigge tilbage, ja så vil jeg da se tilbage på festerne. Men det jeg altid vil mindes, er vores udflugter.

At vi kunne samles 40 personer til en tur i skoven. Og det eneste vi fik inden for vesten var kaffe og nybagte pandekager bagt over åben ild.
Så sad vi der i skovens dybe stille ro og kunne mærke fællesskabet, og der var plads til de gode samtaler og det gode grin.
Se de stunder glemmer jeg aldrig, disse minder vil jeg altid bære med mig, ligegyldigt hvor livet tager mig hen.
For nu er vi nået der til hvor jeg må citere Shu-Bi-Dua :
Alting har en ende, en regnorm den har to.

Jeg var idag inde på 40 plus for at slette min profil.
PUFF sagde det ! Så var den profil væk, det samme er nok desværre også alle de billeder jeg havde på 40 plus.
Surt ! Men man kan ikke sidde og være trist over det tabte, man bliver nød til at rejse sig op og komme videre i livet.
For det er hvad jeg vil nu, jeg må ud og se hvad livet ellers har af gode tilbud på hylderne.

Om jeg vil oprette en profil på en anden dating side ?
Altså en aften da jeg var i Swingerklubben, hvor jeg hyggede mig noget så gevaldigt med en skøn pige, som bagefter foreslog mig at jeg skulle oprette en profil på Scor.dk, for det ville gøre det nemmere at lave aftaler om at mødes i Swingerklubben.
Har det kildet i min næse for at følge hendes forslag.
Men jeg har ikke tid til at skrive en profiltekst, da de næste mange weekender er fuld optaget.
Så bliver det bare sådan noget jabværk jeg får skrevet, det dur ikke. For så risikere jeg sgu bare, at der står en enlig mor med hele sin børneflok udenfor min dør, og syntes jeg skal købe et hus vi skal bo i. 
Gu vil jeg ej, den galej hopper jeg ikke på.
Hvis jeg skal have en profil på Scor dk., vil jeg give mig tid til at skrive en profiltekst der går lige i trusserne på de piger man har lyst til at mødes med, henne i Swingerklubben.
Om jeg kunne finde på at vende tilbage til 40 plus ?

Altså nu har jeg jo ikke smækket med døren eller skudt med skarpt, jeg har blot lukket døren pænt bag mig.
Så den dag jeg bliver impotent og må nøjes med gamle damer og aflagte fruer, kunne det måske godt ske jeg ville vende tilbage til 40 plus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar