søndag den 3. august 2014

KONCERT VED FUR BRYGHUS

Igår skulle jeg med mine 2 kollegaer Kim og Anette, til koncert ved Fur Bryghus.
Kim kom og hentede mig, vi skulle først spise frokost hos Anette.
Og vi havde været tilfredse hvis bare hun havde sat Den tre stjernet, Stryns og Galle & Jessen på bordet.
Men nej ! Anette havde da bare lige lavet en rigtig frokost, bestående af: Tarteletter med høns i asparges, varm leverpostej, fiskefiletter, mørbradbøffer, og til dessert; chokolade mousse.
Hvis Anette stillede op i Masterchef på TV-3, ville det gå sådan at selv de tre kokke måtte forlade programmet, for hun er fandeme god til at lave mad.

Da vi havde spist var det afgang til Fur, vi var : Anette, hendes kæreste, svoger og søster, så mig og Kim.
Svogeren var chauffør, og holdt sig ædru, så kunne vi andre bare feste.

Fur Bryghus har 10 års jubilæum, og det var i den anledning de holdt koncert.
Der var vel et par tusinde mennesker samlet, i det pragtfulde varme sommervejr. Og hele koncerten forgik i ro og uden ballade, så der var et godt humør.

Første band på scenen var: Rasmus Seebach Jam. De var såmænd meget gode, men fik ikke rigtig gang i festen. Folk var jo lige mødt, og havde travlt med at slå deres klapstole op, og komme i baren.

Næste band var Zididada. De fik da sparket lidt gang i løjerne.
Men det var først da det lokale Skive band High Voltage gik på scenen kl.18, at festen for alvor blev skudt i gang.
High Voltage er et AC/DC kopi band, det gør de ganske forrygende. De kan deres AC/DC, så jeg måtte ned og stå foran scenen og give den på luftguitaren.
Jeg kan jo også mit AC/DC, og kunne synge med på flere af sangene, så jeg fik et par thumbs up fra bandet. Det giver jo;
RESPEKT.

Næste band på Scenen var Dodo & The Dodos, og de fortsatte festen.

Så var det Michael Learns to Rock, der sluttede af. Det er noget meget stille musik, så der var flere der pakkede sammen.
Det samme gjorde vi.
Og da vi kom hjem til Anette, stod natmaden på Hotdogs.
Og så var det til køjs.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar