mandag den 14. juli 2014

NY FORRUDE PÅ MANDAG

Da jeg i lørdags havde haft en hyggelig dag i Silkeborg, og kørte hjem af, blev min bil ramt af et stenslag.

Det gav et ordentligt klask, og så lige i førersiden. Så der er ingen andre veje at gå, forruden skal skiftes.

Min Værkfører på Rose Poultry, gav mig lov til at ringe til mit forsikringsselskab i arbejdstiden. Jeg ringede kl. 8 lige da de åbnede, så jeg slap for at sidde i kø.
Det er ALKA, og de sendte mig videre til Carglass.
Carglass kunne oplyse mig om, at jeg har en glasforsikring, dog med en selvrisiko. Det vil sige, de skifter forruden, og så skal jeg betale 1200 kr., resten betaler Alka.

De kunne dog ikke hjælpe mig i denne uge, de er fuldt booket + det er midt i ferietiden. Jeg fortalte jeg har ferie i næste uge, så på mandag kan de skifte forruden.
Jeg skal ud til Tilst ved Aarhus, skal være der kl.14, og kan få min bil igen kl.16:30.

Så hvem vil med mig, en tur i Den Gamle By i Århus på mandag d.21.juli ?

For jeg ved ikke hvad man kan opleve i Tilst, og gå rundt der ude i over 2 timer, kunne godt gå hen og blive træls.
Jeg ved ikke om jeg tør tage med en bus, selvom jeg på Google Map, ser det kun er en tur på 20 minutter.
For jeg mener man i Aarhus, stiger ind bag i bussen, så hvor køber man sin billet ?
Skal man stå og hører på en masse råben og skrigen fra andre passagerer, fordi man ikke ved hvordan man køber sin billet, ja så kan det godt ske jeg bare bliver ude i Tilst.

Jeg syntes nu heller ikke det skal gå ud over mine planer for den kommende weekend.
Som sagt er det på fredag jeg går på Sommerferie, og det har jeg tænkt skulle fejres.
Men da jeg har hørt der på lørdag bliver op til 28 graders varme, gider jeg ikke en druktur på fredag.
Jeg vil hellere have en fed oplevelse på lørdag.

Jeg har lyst til at begynde lørdagen med Brunch, og det kan man desværre ikke få i Struer.
Men det kan man få i Aarhus, på "Globen Flakken" der ligger på Åboulevarden.
Det fik jeg for et par år siden, og det var virkelig lækkert.
Hvor kunne jeg tænke mig at sidde der på lørdag i det gode sommervejr, og nyde en brunch.
Så gå en lille tur i Smilets By, inden jeg skal med toget hjem igen kl.18, for jeg skal hjem igen, da min mor holder familiefest på søndag. Og på søndag skal jeg være hos hende ved 10-tiden.
Men derfor kan jeg sagtens nå en hyggelig formiddag/eftermiddag i Aarhus, og få et par fadøl. Og så gemme turen til Den Gamle By, til på mandag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar