Min mor ville i anledning af sin 85 års fødselsdag i august, holde en sommerfest for familien idag på Tambohus Kro.
Så kunne hun komme af med dette vitrineskab.
Det har tilhørt min mormor, som hun fik da hun var en meget ung pige.
Jeg har aldrig haft en interesse for at arve vitrineskabet, da jeg ikke føler det passer ind i mit hjem, og heller ikke føler jeg er den rette til at arve dette skab. Jeg er ikke biologisk i familie med de her mennesker, da jeg "kun" er adoptivbarn.
Derfor har det altid været min opfattelse, at skabet skal forblive i familien.
Min kusine Helle ville meget gerne have mormors skab, hvor er jeg glad for det. Så ved jeg, skabet kommer i de rette hænder og altid bliver i familien.
Kl.12 mødtes vi på Tambohus Kro, til kroens Søndags Buffet. Så vi havde ikke et lokale for os selv, men pyt nu med det.
7 personer var vi i alt; min mor, 2 onkler, en moster, kusinen og hendes mand, og mig.
Den søndags buffet, er virkelig lækker. Der er 3 kolde og 3 lune retter, samt dessert.
Når vores familie samles, så kommer der gang i de gode samtaler om de gamle dage, masser af gode grin, og hygge.
Da vi var færdige med at spise, kørte vi en tur over til Jeginø Havn. Her blæste en frisk vind.
Og så sluttede vi af ved Jeppes Led, lidt udenfor Humlum.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar