lørdag den 12. juli 2014

HYGGE I SILKEBORG, & ØV PÅ HJEMVEJEN

Hver eneste hverdag går jeg i seng ved 7-tiden om aftenen og står op igen til halv to om natten, for at passe mit arbejde. Kommer så hjem igen ved 13-tiden, såfremt vi ikke har overarbejde, så i hverdagen eksistere jeg kun.
Det er kun om lørdag jeg lever, og derfor prøver jeg at få mest muligt ud ad mine lørdage.
Det kan være sjovt at tage på værtshus, men jeg gider ikke hænge der hver eneste weekend, og faktisk er det ved at være længe siden, jeg har været fuld.
Mine lørdage bruger jeg på, at få nogle oplevelser der er værd at tænke på.

Og idag tog jeg en tur til Silkeborg.
Jeg gik en tur i gågaden, her var masser af mennesker og nede af en sidegade fandt jeg et interessant Galleri.
Her var ikke de malerier som typisk hænger hjemme hos mormor, her finder man mode og pop art, og priserne er ikke billige, men det er kunst der ville passer godt i mit hjem.

Som altid om lørdagen er der torvedag i Silkeborg, det har der været i al den tid jeg kan huske.
Og idag i det gode sommervejr, fik vi blæst et stykke af et skide god jazz band. Det giver stemning og højt humør, jeg købte en fadøl, og nød solen og musikken. 

Så kom jeg forbi Dansk Papirvare, en spændende forretning, hvor jeg helt sikkert skal ind og kigge igen, næstegang jeg tager til Silkeborg.
Jeg købte disse sjove skilte, men fandt også tips til udklædning til eksempelvis Nytårsaften eller Fastelavn.

Det har længe været mit ønske, at spise ved Papirfabrikken. Her har de skabt et idylisk miljø, med hotel, boliger og spisesteder.

www.natalie-silkeborg.dk

Jeg fandt et bord ved Natalie, en Italiensk/Mexicansk restaurant.
Her fik jeg en lækker pandekage med en lækker krydret kødsovs, absolut et sted jeg gerne besøger igen.
Så om til Indelukket, og få en soft ice og en kop kaffe. Og så var det på tide at finde hjem til Struer igen.

hjemturen fik jeg en øv oplevelse.
Ud af landevejen kom en stribe biler mod mig, så sagde det smæld på forruden.
Et stenslag, forruden gik ikke itu, men en lang revne lige i førersiden. Den er jeg nød til at få skiftet.

Desværre kan man ikke få noget at vide nogensteder på en lørdag.
Så på mandag må jeg ringe til Alka, og hører om min kasko dækker den skade, og så have fundet ud af om de ude hos Peugeot kan nå at skifte ruden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar