I går var hele årsagen til min weekendtur til København, den begivenhed der skulle opleves, jeg skulle i Bakkens Hvile.
Inden turen til Klampenborg, skulle jeg have dagen til at gå .
Som altid når jeg er i København, vil jeg altid have min morgenkaffe i Lagkagehuset. Hjemme i Struer får jeg aldrig en snegl eller andre former for Wienerbrød om morgenen, det er kun når jeg er i København, for Lagkagehusets Snegle er bare de bedste.
Det var meningen jeg ville på Arbejdermuseet, dette museum har jeg altid ønsket at se.
Men nu var der et flot varmt Sommervejr, så jeg syntes det var synd at være indendørs.
Jeg var på Arbejdermuseets hjemmeside, og her kunne jeg læse, at hvis man er medlem af en Fagforening er der gratis Entre. Altså kun hvis man er medlem af en rigtig Fagforening, og ikke de gule, de må selv til lommerne.
Og Fredag og Lørdag, byder museet på Smørrebrødsbuffet til en rimelig pris, med både øl og snaps.
Så jeg har besluttet mig for at vente med det besøg til min Efterårsferie, i uge 41. Der tager jeg endnu en Weekendtur til København, hvor jeg så vil bruge Fredagen på at besøge Arbejdermuseet.
I stedet tog jeg med på en K-anal- Rundfart, selv om jeg før har været med på sådan en sejltur, er det nu altid smukt at se København i solskin.
Frokosten blev et par gode hotdogs og en Congobajer, ved en Pølsevogn på Rådhuspladsen, hvor ham her optrådte.
Så var tiden inde til at komme hjem på hotellet, og blive frisket op, og komme på Hovedbanegården og med S-toget til Klampenborg.
Her fra gik det med Hestevogn ind til Bakken, her spurgte jeg kusken hvor'n det så ud med at få en Hestevogn tilbage til S-toget, når jeg havde været i Bakkens Hvile ?
Uha ! Til den tid er hestene blevet puttet i deres sengehest, det er jo ikke noget at blive hoven over. For øvrigt havde jeg taget penge med til, at jeg kunne tage en Taxa hjem til Hotellet.
Jeg gik en runde på Bakken for at se om man kunne blive fristet til noget mad. De udendørs beværtninger med deres buffeter, der stod maden lige i solen og så ikke længere appetitlig ud. I det hele taget var der ikke meget der kunne friste,
det endte med jeg indtog min aftensmad på 25-kroen. Her koster alt kun 25 kr., jeg fik en Forårsrulle, Frikadelle, Pommes frites og en Lille Cola.
Det er godt nok billigt, og så er det ikke mad der har stået i solen de langer over disken. Her bliver maden først tilberedt når du har bestilt det, så det er frisklavet og varm mad man får serveret.
Desserten fik jeg i Kaffestuen,
Chokodrøm, Lagkage og en kop kaffe.
Derefter syntes jeg trængte til en øl.
Kl.20:00 blev dørene til Bakkens Hvile åbnet.
Billetten havde jeg bestilt hjemmefra, via deres hjemmeside.
Det er en ikke helt nem procedure, for de tager KUN imod DANKORT, alle andre kort fungere ikke.
Jeg måtte skrive en mail, hvor jeg også fik dem forklaret jeg ikke har nogen printer.
Vi blev enige om, jeg skulle gå i banken og få lavet en gammeldags bankoverførsel, og kvitteringen skulle være dokumentationen jeg skulle medbringe som min billet.
De gamle viser fra Bakkens Hvile, har fulgt mig siden jeg var barn. I mit barndomshjem var det sange mine forældre lo af når de havde gæster, og jeg syntes det lød så kønt når de sang med på "Køb blomster køb blomster, en rose så rød".
Og "Smedens Vise" med Lille Palle kunne jeg udenad, og det var altså sjovt for min moster Nora var en snerpet ældre dame, men jeg fik hende til at grine højlydt da jeg som 10-årig stod og sang "Smedens Vise" for hende.
Derfor kan man roligt lade sine rollinger lytte til sangene fra Bakkens Hvile, de fatter ikke en meter af hvad der bliver sunget om. Det er først den dag man bliver 14 og finder sin første kæreste, og hun en aften foreslår vi skal prøve lidt mere end bare at holde i hånd, at man pludselig finder ud af hvad sangene handler om.
Sangene handler jo om det vi lige har prøvet, og så kan man ikke lade være med at grine, men samtidig syntes man nu også sangene er søde og romantiske.
De gamle sange synger de desværre ikke så mange af længere, det er mest nye sange. Men dem bliver man ikke snydt af, der er også om jeg må sige: Slag i Bolledejen.
Navnlig Anne Herdorf, får folk til at grine højlydt. Jeg tror det skyldes vi husker hende fra Melodi Grand Prix med " Lille Sang", ja vi har jo alle dage kun kendt hende som den pæne pige med de pæne sange. Og nu står hun på de skrå brædder i Bakkens Hvile og viser, hun har en enestående sort humor, og bestemt ikke kun synger de pæne sange.
Det mest irriterende ved hele aftenen, er når man bestiller sine drikkevarer. Man går ikke op i baren, man bestiller hos servitricerne der så kommer ned med det, betalingen ordner man senere.
Og det er så her det bliver træls, for i mens Bakkesangerinderne synger et potpourri over alle de gode gamle Bakke sange, er det her servitricerne kommer rundt og opkræver betaling. Man glæder sig til at synge med på alle de gode gamle viser, det kan man så ikke komme til, fordi man skal betale sine drikkevarer.
Det vile være rart om man kunne betale straks man får sine varer, eller vente til pausen, så skulle man ikke sidde og blive irriteret på de to piger.
Jeg fik kun 2 øl, og havde på trods af irritationen en hyggelig aften.
Bagefter tog jeg en Taxa hjem til Hotellet. Det havde jeg besluttet mig til, da jeg ikke bryder mig om at gå alene gennem den mørke skov og tage med S-toget på det tidspunkt, man læser for ofte om folk der netop rejser alene om aftenen bliver overfaldet.
Så for en sikkerheds skyld tog jeg en Taxa, fra Bakken til Wake Up, det koster 395 kr. Herregud så kom man også sikker hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar