søndag den 21. juli 2019

BURGER CONCEPT i HOLSTEBRO.

At sidde mutters alene her hjemme en hel Lørdag, så er det man får lyst til at tage på værtshus. Men på grund af den byld i røven der gør, jeg er på pencillin, gør at jeg ikke må drikke alkohol. 
Men så kunne jeg da tage til Holstebro, og spise en Burger.


I Holstebro har de fået en ny Burger Bar der er navngivet Burger Concept, og denne Burger Bar har fået en fin placering. I Nørreport Centret, hvor er det dejlig nem for os som bor i Struer. Det er blot at tage toget til Holstebro, og så er der ikke langt hen til Burger Concept.
Der kan man nå at spise en burger og så taget næste tog hjem igen.

Burger Concept er en ide udviklet af et par Danske fyre, som har fået så meget vind i sejlene at de åbner flere Burger barer rundt om i Danmark.

Hvor Mc. Donalds og Burger King er for folk på farten, som lige skal have en hurtig måltid mad med i bilen, og for børnefamilierne. Er Burger Concept for dem der ikke har travlt, og har tid til at sætte sig ned og nyde maden, og for dem hvor børnene nu er blevet så store at de ikke længere vræler, men kan sidde pænt og spise deres mad.

Her går de først i gang med at tilberede din burger når du har bestilt den, og jeg kan da love for det er en burger som er værd at vente på. En hel frisk lavet burger i en smørbagt bolle, og dejlige tykke pommes frites og en kold cola, og her kan man også få en øl til sin mad.
Men jeg fik kun en cola, og så kan man få sin mad serveret på en tallerken og med kniv og gaffel, hvis man ikke bryder sig om at få fedtede fingrer. Det smager virkelig godt det man får serveret, og prisen syntes jeg er rimelig.

Er man lækkersulten, kan man bestille flere små menuer, som Løgringe, og Hot Wings.
Dessert har de ikke, med mindre man kalder Milkshake en dessert. 

Nu er det blevet Søndag, og min 3 ugers sommerferie synger på sidste vers. 
Det har været 3 uger hvor vejret desværre ikke var helt gennembagt, der var fugt i fugen, men okay man skulle ikke gå rundt klædt i vintertøj. Så vejret var nogenlunde hæderlig, uden at nå helt til tops. 

Tilgengæld kan jeg kun været yderst tilfreds med de oplevelser ferien bød på, en forlænget weekend i København. Hvor jeg fik en aften i Bakkens Hvile, med de skønne Bakkesangerinder. Og en tur i Tivoli, hvor jeg spiste i Grøften.
Så var der togselskabet Arriva der sendte mig to Gæstebilletter, hvilket gav mig 2 gratis rejser. Så der tog jeg en 1-dags tur til Aarhus, og en 1-dags tur til Varde. 

En Fødselsdagsfest nåede jeg også, at blive inviteret med til.

Så er det Forbandet, at ferien skulle slutte af med en Byld i røven. 
Jeg var hos lægen som gav mig en recept til Pencillin, og advarede om de muligvis kunne ødelægge min mave.
Gudskelov er det ikke sket, ikke endnu i hvert fald, men de er vanddrivende.
Det ser ud til pillerne er gavnlige, jeg følger lægens råd om at tage 3 piller om dagen. Det føles til at jeg er ved at have bugt med bylden. Mit håb er jeg kan stille pillerne på hylden på Torsdag. 
Den der med at en ulykke sjældent kommer alene, kan der skrives under på, er en sandhed.
For ikke alene skal den sidste weekend af min sommerferie, forbindes med en byld og pencillin så man ikke må drikke alkohol, så regner det også så man ikke kan komme nogle steder. 
Og hvad kan man se i Vejrudsigten ? Jo når jeg i morgen begynder på arbejde igen, kommer det gode vejr. 

Holder vejrudsigten hvad den lover, at vi i weekenden får op til 30 graders varme, endda også på Lørdag. Ja så vil jeg på udflugt på Lørdag, jeg kunne godt få lyst til at prøve en tur med VLTJ. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar