torsdag den 16. november 2017

JEG HAR FÅET TYVERIALARM.

Forleden ringede telefonen, og i den anden ende var en telefonsælger. Jeg skældte ham ud, men han sagde tag det nu roligt. Det viste sig at være et godt tilbud fra VERISURE.

Jeg undskyldte mit udbrud og forklarede, at jeg er så træt af de skide telefonsælgere, så nu er jeg begyndt at skælde dem ud når de ringer.
Jo men det kunne de godt se, men som sagt var denne opringning fra Verisure.

Jeg sagde så, at jeg har overvejet det tit når jeg ser reklamen i fjernsynet, at det kunne være rart med en tyverialarm. Godt nok har jeg hverken Rembrandt, eller PH. Jeg har kun billeder af Side-9 piger på væggen, og lamper købt i Ikea. Men jeg har da en computer og et fjernsyn, og nogle gang har jeg også rede penge liggende.

Vi blev så enige om det er en god ide jeg får opsat en tyverialarm, jeg får det gratis, men skal betale 399 kr. pr. måned det første ½ år, der efter falder prisen til 319 kr. pr. måned.

Håndværkeren kom i dag, og satte det hele op. Det tog ingen tid, og jeg har fået hele pakken.

2 brandalarmer, en fotoovervågning. Hvis der sker et indbrud,eller brandalarmen går i gang, bliver der taget fotos der går direkte centralen, der så sørger for der kommer en vagt eller politi eller brandvæsen.
Så er der en overfaldsalarm, hvor jeg kan kontakte centralen direkte, hvis jeg skulle blive overfaldet i mit eget hjem.

Og så er der selve tyverialarmen, der har jeg 45 sek. til at sætte til før jeg forlader mit hjem, og 30 sek. til at slukke når jeg kommer hjem.
Så kan jeg sætte alarmen til mens jeg er hjemme, det er den nu. Og den bimler og bamler ikke når jeg bevæger mig rundt i mit hjem, det er kun hvis nogle forsøger at åbne døren, at alarmen går i gang.

Endelig er der også den funktion at når jeg sidder i min stue og ikke har låst min dør, og der så pludselig er en/nogle der åbner døren, lyder der et ding dong.

Jeg tror nu det er godt nok at have sådan en alarm. Og desuden hvis nogle af mine venner også ønsker sådan et tilbud, skal de henvende sig til mig først, så kontakter jeg Verisure, og så får jeg tre måneders gratis medlemskab, for hver ny kunde jeg kan skaffe.
Så sig endelig til.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar