søndag den 30. juli 2017

SOMMERFEST PÅ SKIPPERKROEN.

Lørdag skulle der være fest på Skipperkroen i Struer, med helstegt svin og livemusik.
Pris for at deltage: 175 kr.

Os som er medlem af Sparebøssen og hver uge smider en mønt eller seddel i den lille sprække, skulle kun betale 100 kroner for at deltage i festlighederne, og så fik vi 5 ølkort oven i hatten.

Jeg tog ned på Skipperkroen ved 16- tiden for lige at sidde og hygge mig og varme op, det var jeg ikke ene om, så det gik sådan, at eftermiddagen blev ret så nice.

I anledningen af festen var den røde løber rullet ud, og kl. 18:30 råbte Margit, at nu kunne vi godt se at få røven plantet på en stol ved bordet, for nu skulle vi spise.

Grisen der har lagt på grillen må have været en glad lille gris, for den kunne mætte 74 deltagene gæster med mørt og saftigt kød og en svær så sprød. 

Mange satte sig indendørs og resten af os satte sig udendørs, og kl. 21 gik orkestret på scenen. Hilly Billy!

Men som altid når man arrangere en fest der skal foregå udendørs, kan man være stensikker på, at vejret viser sig fra den værste side.
Det var noget rigtig god musik, country og rock og en anelse pop, men der blæste en kold vind, derfor valgte de fleste at trække indendørs.
Det var synd, så jeg håber vi får lejlighed til at opleve Hilly Billy igen, for de kunne skabe en fest man forsøgte at få til at lykkes.
Skipperkroen havde arrangeret en DJ som skulle optræde når Hilly Billy gik hjem. Han stod indendørs og havde større succes med at få folk til at danse.
Jeg var gået hen og blevet træt af øl, og købte en flaske Captajn Morgan Rom og cola. Så det var først tidligt i morges jeg kom hjem i seng.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar