Jeg kunne læse der var Vorbasse Marked i weekenden, en oplagt ide. På hjemmesiden kunne jeg læse der er arrangeret busser til og fra, fra bl.a. Vejle station.
Det er sgu da intelligent, så er man fri for at have sin bil med, og man kan tillade sig at drikke nogle øl, og der med få en sjovere dag.
Så lørdag morgen stod jeg op kl.3:20, så jeg kunne nå at spise morgenmad og komme i bad, og lige kigge forbi Twitter og Facebook, inden jeg skulle med toget til Vejle kl.6:02.
Da jeg ankom til Vejle fandt jeg ud af jeg ikke havde behøvet at stå så tidligt op, for der er nu en bagerforretning på banegården. Så måtte jeg ind og have et rundstykke, en basse og en kop kaffe.
Så med bussen til Vorbasse, det er en ganske interessant køretur hvor man får oplevet noget af Danmarks smukkeste naturområder.
Jeg var glad for jeg havde taget nogle solide vandresko på hjemmefra, for Vorbasse Marked er sørme blevet udvidet, så man kommer ud på en lang travetur, hvis man vil nå at se alle boderne.
Undervejs møder man nogle festlige personligheder, som nu denne musikant i kørestol. Selv om manden ikke kan gå er hans liv ikke gået i stå, han tager ud og skaber glæde og samler penge ind til gode formål.
Ikke kun sjove mennesker møder man på Vorbasse Marked, der er også mulighed for at købe nogle sjove påfund:
Jeg købte dette sjove sæt, med salt/peber bøsser, og ketchup og sennep tuber, anbragt under en parasol på et lille havebord, kun 70 kr. Det pynter da.
En Hawaii skjorte fik jeg også købt, og et par solbriller.
Nu beder jeg til, at vi får det herligste sommervejr på lørdag, da skal jeg nemlig til Sommerfest på Skipperkroen i Struer. Der er det min mening jeg vil have skjorten og solbrillerne på.
Jeg fik købt så mange ting, at jeg blev nød til at finde en taske jeg kunne transportere mine varer i.
Tasken fandt jeg i en bod hos en ældre Dansk mand, en lille og vel indrettet computertaske, jeg var overrasket over prisen kun er 50 kr.
Der i kunne jeg have alle mine varer.
Efterhånden var jeg nået til det punkt, hvor jeg have fået set det jeg ville, fået købt det jeg skulle, og var kørt træt af at vade rundt i det menneskehav, med vrælende unger og stressede hunde, så det var på tide at finde udgangen og bussen tilbage til Vejle.
Jeg nåede at opleve Viggo Sommer inden jeg daffede af.
I Vejle fandt jeg en Kina restaurant hvor jeg fik noget at spise, inden toget hjem til Struer.
I Struer slog jeg et smut på Skipperkroen, men jeg kunne sgu tydeligt mærke jeg havde været oppe før Fanden fik sko på, jeg var brugt. Så jeg fik en enkelt øl og en taxa hjem.
Så venter jeg til sommerfesten på lørdag, med at give den gas.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar