lørdag den 15. juli 2017

NU KAN MAN FÅ BØF MED SPEJLÆG I STRUER.

Jeg havde ellers besluttet at jeg skulle have en fredags tur til Aarhus nu det er min sidste feriedag, men så kom der alt det her med min mor der skulle på plads.
I går morges skulle jeg kører hende til læge, og lægen var slet ikke i tvivl om at min mors demens er ret alvorligt. Om kort tid modtager hun et brev fra sygehuset om, at hun skal til undersøgelse på neurologisk afdeling. Det er en god ting der betyder, at hun kan komme forrest i køen til en plads på et plejehjem.
Jeg kan se det går samme vej for min mor, som det gik for min moster Nora og mormor. De er ud af en familie med et stærkt hjerte, så de lever i mange år, desværre med en hjerne der bliver slukket af demens.
Det bliver en god dag den dag min mor flytter på plejehjem, og der kan komme i gode sikre hænder, og få den pleje det kræver. At det så bliver nogle trælse år for mig, for det gør det uden tvivl, så må jeg alligevel se det positive i, at hun bor på et hjem, og jeg så kan tage på weekendture og længerevarende ferier uden at skulle bekymre mig.

Men nu det i går var min sidste feriedag og jeg ikke kunne tage til Aarhus og markere det, måtte jeg finde på noget andet.
Så jeg tog på DEN GLADE PINGVIN i Struer, til frokost. Den glade nyhed er, at nu kan man langt om længe få en bøf med spejlæg i Struer.
Det har ellers været sådan, at hvis man sad derhjemme og pludselig fik trang til en bøf med spejlæg, kunne man ikke få den menu nogen steder i Struer, man måtte lade sig spise af med en pizza eller en burger, eller tage toget til Aarhus, hvor der er flere frokost restauranter der byder på denne lækre ret.
Men nu kan man få Bøf med spejlæg i Struer, hvor er det lækkert. De kan godt regne med jeg jævnligt tager på Den Glade Pingvin, når jeg føler en trang til denne lækre ret.

Da jeg var færdig med at spise, tog jeg toget til Holstebro. Holstebro har nu fået sit eget bryggeri, der brygger denne øl BRONX, der kan købes på Fox and Hound.
Det er en udmærket øl, fyldig rund og mørk på 5,0 %.

Jeg gik videre, og kom hen til byens nye Irsk Pub ROXY MALT.
Ha ! Fandeme om ikke det er Sanne der står bag baren, det er godt nok mange år siden jeg sidst har set hende.
Da vi var teenagere gik vi i samme klike, og dengang lignede hun på en prik, Olivia Newton John fra Grease.
Og så var det sgu mig som skaffede hende en læreplads, Sanne ville så gerne i lære som frisør. Den fixede jeg, for min fars kollegas datter havde sin egen frisørsalon i Fiskergade i Struer, jeg spurgte hende om hun kunne bruge en lærling ? Det kunne hun.

Som var det sjovt at møde Sanne igen her på Roxy Malt, hun er blevet noget ældre at se på, men er stadig en vaks pige. Hun er ikke længere frisør, men står nu bag baren på Roxy Malt.
Vi talte om vores teenager år, dengang vi gik på Mona Lisa, og City Pub, og holdt de vildeste fester.

Roxy Malt er en rigtig flot pub, og toiletterne er lækre. Her er ingen våde håndklæder og knirkende gulve, der er rent og pænt, sæbe i sæbeholderen og en moderne håndtørre.

De har levende musik hver lørdag, det kunne godt friste mig. Men som Sanne og jeg hurtigt kunne blive enige om, forhindre de dårlige togforbindelser, en i at tage i byen i Holstebro.
Musikken begynder kl.21 på Roxy Malt, og det sidste tog hjem til Struer kører til midnat. Det er lige når det begynder at blive sjovt, man bliver nød til at tage hjem.
Så er der to valg muligheder, enten at "strande" på Holstebro station, hvor det første tog om morgenen køre engang efter kl.8, eller betale 400 kr til en taxa for at komme hjem.
Det bliver en dyr bytur, med mindre man finder nogle der vil med så vi kunne splejse til taxaen.

Jeg var blevet sulten, henne ved Cafe Broen, det tidligere Tante Anna, fik jeg denne ret; kylling vendt i rasp, så med salat og brød til og en øl.

Min eftermiddag/aften sluttede jeg af på Der Kleine Bierstube, inden jeg gik op til stationen og tog toget tilbage til Struer.
Hjemme i Struer tog jeg på Skipperkroen, der var en masse sjove mennesker i byen.

Jeg faldt i den store rom & Cola tønde, og havde nogle sjove timer på Skipperkroen.








1 kommentar:

  1. Da-da-da! Nu har jeg også prøvet at spise på pingvinen C"-)

    SvarSlet