torsdag den 13. juli 2017

POWER & HARALD NYBORG i HOLSTEBRO.

Hjemmehjælpen i Struer har gennem et stykke tid holdt øje med min mor, som nu er 88 år og meget dement.

I går var jeg til møde med hjemmehjælpen i min mors lejlighed, og nu kommer der styr på tingene.
Hjemmehjælpen kommer hos min mor tre gange daglig, og giver hende mad, sørger for hun kommer i bad, og får vasket tøj og gjort rent i lejligheden.
Og så modtager jeg snart en ansøgning fra Kommunen om, at få hende på plejehjem.
Hvor er det dejligt kommunen endelig kunne se, at det er den eneste rigtige løsning. At det så nok ikke bliver et plejehjem i selve Struer der bliver hendes nye hjem, men måske et plejehjem på Thyholm eller ude i Asp, betyder ikke spor. Jeg har jo en bil så jeg kan køre ud og besøge hende.
Det betyder så også der falder et åg af mine skuldre, med al den hjælp og pleje min mor nu får, gør at jeg roligt kan tage på en længerevarende ferie uden at skulle bekymre mig, og faktisk kunne jeg flytte helt væk fra Struer, hvis jeg får muligheden.
Men det er jo ikke sådan lige at få arbejde andre steder, så jeg bliver boende i Struer, nogle år endnu.


Hjemmeplejen kræver at der er en microbølgeovn så de er i stand til at lave mad, hver dag, til min mor.
Så jeg tænkte, at så prøver jeg at køre ud til den nyåbnet POWER i Holstebro.
Der fik jeg en virkelig god service, og en helt ny microovn med hjem.

NOK OM DET !!!!!!!!!!!!!!

Jeg har længe gerne vile have en el-vinduespudser, så i dag kørte jeg igen ud til Power i Holstebro.
Power har både en NILFISK til 400 kr. og denne ZENZ (MADE IN CHINA) til 302 kr.
Men uden stang, det forhandler Power ikke, nå men, jeg købte maskinen.

Harald Nyborg ligger lige ved siden af Power, for at stå med denne vinduespudser i hånden, kan jeg ikke nå op til mine vinduer. Så jeg gik derover for at kigge på en trappestige.

LIGE GODT FANDENS !!!

Havde jeg nu bare gået i Harald Nyborg først, så havde jeg sparet 302 kr.
For i Harald Nyborg har de NILFISK SMART til kun 199 kr.

Her kan man også få den tilhørende stang + Nilfisk Smart Shine.
Så købte jeg en vandkande, for når nu man skal udendørs og pudse vinduer, er det træls at skulle rende ind igen og fylde vand på maskinen. Det må være nemmere at have vandet med i en vandkande.

Samlet pris hos Harald Nyborg blev 466 kr.

I æsken med Nilfisk er alt hvad der skal bruges, der er også nogle dele med til Zenz der er uden dansk brugsanvisning, de regner åbenbart med alle kan engelsk.

Jeg er nu indehaver af 2 el-vinduespudsere, der i øjeblikket begge ligger til opladning.
Den uden stang kunne jeg bruge indendørs, mens den med stang er til udendørs brug.
Men det går jo nok sådan, at det kun bliver Nilfisken jeg bruger, mens den anden så bliver det her dårlige køb der bare får lov at ligge i en krog.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar