onsdag den 12. juli 2017

TURIST TIL G20 TOP MØDE.

Da jeg i Pinsen var på ferie i København, sammen med mine 2 gode venner; Mona & Claus.

Blev vi enige om vi ville holde sommerferie sammen i Tyskland, og vi skulle bo i deres campingvogn.

I tirsdags kørte jeg så over til dem, Mona og Claus bor i en lille by uden for Grenaa.

Onsdag morgen blev campingvognen spændt fast og vi kørte af sted, nu havde vi ikke lige beregnet at i den uge vi tog til Tyskland, var der G20 Top Møde i Hamborg. Ved Grænsen stod der tysk politi og toldere, men vi ligner ikke nogen som ryger hash, så vi kom smertefrit over Grænsen.

Ved en lille tysk butik ville vi handle ind, øl, rødvin, whisky og rom. For som de siger, dur fjernsynet i campingvognen ikke, så vi skulle jo have noget andet at få aftnerne til at gå med.

På en rasteplads holdt vi frokostpause, hvor Mona dækkede bordet med lækkerier. Det er nu hyggeligt, at sidde i en campingvogn og spise sin frokost.

Videre gik turen ned af Autobahn hvor der var vejarbejde, og endelig nåede vi vort mål.
Campingpladsen i Hamborg, den er lille. Intet græs, men kun grus.
Campingpladsen har eksisteret i 60 år, så åbenbart kan en lille plads som denne løbe rundt. Der er fine rene toiletter, hvor det er gratis at gå i bad.

Da campingvognen var kommet på plads og bord og stole var slået op uden dørs, for der var nemlig rigtig sommervejr, trængte vi alle tre til en øl.
Claus satte en flaske Gammel Dansk på bordet, den med chili i, da Mona's søn har forklaret at denne Gammel Dansk er rigtig god. Ingen af os kan lide Gammel Dansk grundet den sure smag, men Claus insisterede på at vi skulle smage den. Begge var vi nervøse, om det nu var lige som dem med Chili Claus.
Vi løftede de små glas, og sagde " Så lad os gå i døden sammen". Bagefter var vi meget overrasket, vi overlevede. Chilien gør at den Gamle Dansk ikke er sur, men har en frisk smag. Dem fik vi nogle gibbe nakkere af.

Der kom to unge tøser over til os, og spurgte om de måtte låne køkkenet i campingvognen, da de ville lave burgere. Hvis  de nu var Romaer, havde vi helt klart sagt nej !
Men nu var de to meget kønne blonde unge piger fra Belgien, der kunne smile sødt, vi nænnede ikke at sige nej.
Mens de lavede mad, fortalte de, at de var på cykeltur med telt, og var på vej til København. De lo da jeg sagde, at så må I huske at besøge Christiania.
Men de sagde at de ikke ryger hash, men drikker øl som normale belgier gør, så de ville nok hellere en tur i Nyhavn.

Efter morgenmad torsdag morgen, ville vi ind til Hamborg. Vi gik over til busstoppestedet, her stod en ung fyr der straks kom os til hjælp. Vi forklarede hvor vi skulle hen, tilfældigvis skulle han samme vej, så der var ingen is på koen.

I det hele taget mødte vi så meget venlighed i Hamborg, når vi stod med et vejkort i hånden og ikke kunne finde rundt, kom folk hen og spurgte om vi havde brug for hjælp.

Ærlig talt så kan man godt blive flov i munden når man læser om de satans unge venstrefløjs tosser fra Danmark, som tog til Hamborg for at smadre byen blot fordi der er G20 Top møde. Putin kunne gør os en stor tjeneste ved at tage disse tosser med til Rusland, der er sgu ingen kære mor til at tørre deres næser når de får smæk for skillingen.

Vi var slet ikke i tvivl om der var G20 Top Møde i Hamborg, aldrig før har vi set så mange politibiler og ditto betjente, de kørte flere gange i lange kortager gennem byen for fuld udrykning, samtidig med der konstant hang flere helikoptere over vores hoveder.
Men igen, vi var stilfærdige turister, så os gjorde de ikke fortræd. Claus var endda henne og spørge om vej, da vi skulle finde Minitur Wunderland. Og betjentene forklarede os høfligt, i hvilken retning vi skulle gå.



Vi fandt MODELLBAHN Wunderland, hvis I vil se billeder, gå da ind på min profil på Facebook.

Modellbahn er svær at forklare, men altså! Er du ved at gå bagover af begejstring når du besøger Legoland, går du helt bagover når du besøger Modellbahn.
Det er storslået, alt hvad man får at se. Og man skal virkelig give sig god tid, for naturligvis er der modeltog der kører rundt, men der sker også noget i byerne.
Mennesker der er til koncert, i tivoli, biler der skal dreje og blinker.
Fly der lander og letter, endda med de rigtige lyde.

Jeg kan kun anbefalde jer, selv at tage til Hamborg og besøge Miniatur Wunderland.

Efter denne oplevelse tog vi med på Havnerundfart der også var lidt af en oplevelse.
Så hjem til campingpladsen igen.

Hamborg er en smuk storby, men sikke en larm. Ikke kun på grund af G20, men campingpladsen ligger åbenbart ikke langt fra lufthavnen, for der var en trafik henover pladsen fra fly.
Så da vi lettede anker fredag morgen og fik fundet campingpladsen i
Friedrichstadt , var det noget af en omvæltning. Her var der fuldkommen ro, den eneste larm var; at uden for campingpladsen ligger der en tankstation, hvor folk vasker deres bil, og i det fjerne kunne der høres togene, og fra en mark med får kunne vi høre et mæh. Men det er larm, der var til at leve med.

Friedrichstadt er en hyggelig lille by, der blev bygget af hollændere.
Her var vi med på kanalrundfart, og gik nogle hyggeture i de små gader, og fik noget at spise og lidt øl.

Søndag gik turen over Grænsen igen, hjem til Danmark, hvor vi camperede på Kruså Camping.
Om eftermiddagen tog vi ud til Dybbøl Mølle, hvor vi hørte om krigen i 1864.

Søndag aften gik jeg i kiosken og bestilte morgenbrød til os. For mandag morgen syntes jeg vi skule fejre vi var i Danmark igen, med ægte rundstykker og morgen basser.

Vi fik prøvet morgenbrødet i Tyskland, om tyskerne må man sige, de er bedre til at jodle end til at bage brød.
Så det var sgu dejligt at sidde i campingvognen mandag morgen på Kruså camping, og spise ægte danske rundstykker og en snegl til sidst. Det hører hjemme.

Så kørte vi en tur, først over Grænsen og få handlet ind, så videre til Tønder.
I Tønder var vi selvfølgelig på visit i Det Gamle Apotek. Men inden vi kørte videre var der lige noget VIGTIGT !

For se når jeg er i Tønder ligger en ting helt fast, jeg skal have en bøfsandwich i den lille pølsevogn på Torvet, og så med en Cocio til.

Turen gik videre til Møgeltønder, og over til Rømø, og så tilbage til campingpladsen.

Og tirsdag kørte vi hjemad igen.
Der hvor vores eventyr begyndte sluttede det, efter en uge sammen er det vemodigt at tage afsked. Men Mona og Claus er mine gode venner, så vi ses igen inden længe.
Jeg gætter på vi tager på campingferie igen en anden gang, for selv om vi befinder os tre mennesker i en lille campingvogn hvor der absolut intet privatliv er, fungere vi alligevel sammen.
Vi giver hinanden plads og ro, og forstår at hygge os.
Det var Mona som stod for at lave mad, og mig og Claus som tog opvasken.
Vi fordelte opgaven således, at det var Claus det stod for baljen og mig der tørrer af, og så fik vi en opvaske øl, for det hører med.

Så det er helt sikkert ! Også til næste år, må vi ud og bo på en campingplads.

















Ingen kommentarer:

Send en kommentar