Igår aftes var der Open By Night i Struer, vejret var ikke med arrangørerne sikkert derfor der ikke skete de store ting i gågaden.
Der var selvfølgelig nogle gode tilbud på forskellige varer, og boder med smagsprøver, pølser, øl og sodavand.
Basim kom forbi og optrådte, han er jo en fyr med masser af charme og nogle gode sange, som han ihærdigt prøvede at få publikum til at synge med på.
Men i regnvejr sidst på eftermiddagen, er folk for generte til at synge med, det blev kun til lidt klappen med på rytmen.
Så mødte jeg Anne og hendes fyr Bjarne, vi blev enige om at tage på Bubsi og få en øl. Der var mere liv på værtshuset end ude i gågaden, her var en masse kendte mennesker samlet.
Og så var der livemusik med Peter Sort.
Idag skulle jeg til Kultur Dag, i Gimsing Sognegård.
Det er min arbejdsplads fjerkræslagteriet HK Scan der arrangere denne dag.
For vi er så mange ansatte på virksomheden, og vi har mange med en anden kultur, de er fra Afrika, Asien, Arabien og Østeuropa.
Derfor var der arrangeret denne dag, hvor vi kunne lærer hinanden bedre at kende. Og det er rart at se, at initiativet blev bakket op der var mange kollegaer samlet i Gimsing Sognegård.
Der var også lagt et stort arbejde i, at gøre dagen til en succes.
Der var en stor buffet med mad fra de mange forskellige lande, og så var der shows.
Dans, og musik. Og det foregik i en god stemning, så jo arrangementet blev en succes, der sluttede af med et stort kaffe/kage bord.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar