søndag den 3. maj 2015

CIRKUS ARENA 60 ÅR

Ude på fjerkræslagteriet i Vinderup har vi en Personaleforening, og de havde fået arrangeret vi kunne købe nogle meget billige billetter til Cirkus Arena.
Så ku' man lige så godt få købt sådan en billet.

Cirkus Arena lå i Holstebro, og forestillingen begyndte kl.12.

Der var pænt med publikum, men ikke udsolgt.

I anledningen af Cirkus Arena i år, kan fejre 60 års jubilæum, havde de hyret Uffe Holm og Signe Lindkvist til at underholde og fortælle om  artisterne. Det var de nu meget gode til, og de har da også selv et lille cirkus nummer at optræde med.

Man bliver rigtig godt underholdt i Cirkus Arena; der var både gøglere, jonglører, klovne, dygtige dyr og motorcykler.

Der var dog en ting jeg satte pris på : Der var også en masse børn ifølge med deres forældre i cirkus, og jeg tænkte godt nok mit, at nu skal vi sidde her og høre på alt deres vræl.
Men næ ! Tænk at det der foregår i manegen, åbenbart optager ungerne SÅ meget, at de helt glemmer at være en plage for deres omgivelser.
Man kan kun opfordre samtlige forældre til at tage deres afkom med i Cirkus Arena, måske de skulle bruge hele deres sommer på at tage med cirkus rundt i hele Danmark.
Så bliver det så dejligt fredeligt for os andre, når vi tager ud og handler ind, og på restaurant for at spise. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar