En familie samles for at opfylde deres mors sidste ønske om en sidste weekend sammen. Hun lider af en uheldbredelig sygdom, og har derfor valgt at få hjælp til at dø.
Det er en meget stærk film, bevægende og følsom, men Gudskelov uden berøringsangst for emnet, og heller ingen løftede pegefingre.
Jeg tror endda at filmen kan vække forargelse, nok ikke over emnet Aktiv dødshjælp. Men mere over, man i filmen lader en teen ager dreng, både drikke rødvin og og ryge en joint.
Man følger familiens mange følelser omkring deres moders valg, men der er intet de kan stille op, så hun får opfyldt sit allersidste ønske.
Mine egne holdninger til Aktiv Dødshjælp.
Jeg mener at når vi lever i et Demokratisk samfund som frie mennesker, bør man vel have ret til selv at vælge hvordan man vil herfra.
Men det stiller visse og vigtige betingelser.
Hvis man har et kæledyr der bliver ramt af en uheldbredelig sygdom, eller bliver udsat for en alvorlig ulykke. Er det dyrplageri at lade dyret lide, så er der kun en beslutning der skal tages.
Da der er mange følelser involveret kan det være en svær beslutning at træffe, men her skal man huske på, at elske er også at kunne give slip, at kunne give fred.
Her må man som dyrets bedste ven, give det aktiv dødshjælp, eller som man kalder det når det drejer sig om et dyr; aflivning.
Så let må det aldrig blive at aflive et menneske, her spiller mere ind end følelser. Man skal være helt sikker på, det er et ønske personen selv har truffet. Og ikke et krav fra børnenes side, fordi de gerne vil gafle arven.
En person der ønsker aktiv dødshjælp, SKAL gennemgå en lige så omfattende sagsbehandling, som en person der ønsker en kønsskifteoperation.
For man kan ikke bare tage op til lægen og sige: "God dag, jeg vil gerne have en kønsskifteoperation". Og så river de tappen af dig imorgen.
Når lægen har lavet snittet, er det for sent at fortryde. Det samme gør sig gældende, når de har givet dig, den sidste olie.
Derfor skal der gennemgås en lang række samtaler og test, så man kan få slået fast at det virkelig er et ønske man selv har truffet.
Så ved jeg man får et problem, hvis en person bliver udsat for en alvorlig ulykke hvor personen ikke selv er i stand til at træffe et ønske om aktiv dødshjælp. Hvem skal så afgøre sagen ?
Måske man er nød til at sige, at aktiv dødshjælp kun skal være et tilbud til mennesker med en uheldbredelig sygdom, som selv er i stand til at ytre ønsket.
Mens personer der bliver udsat for en alvorlig ulykke ikke kan få tilbudt aktiv dødshjælp, da de ikke selv er i stand til at ytre ønsket, og man ikke kan overlade en så alvorlig beslutning til andre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar