Når jeg kommer hjem fra arbejde, holder jeg af at se Reality serien på TV-3, der handler om Old Barbershop i København.
Som på TV-3 bliver kaldt Tatoo Salonen.
Hvor er det dog herligt at følge med i hvad der foregår hos en tatovør, i denne forretning der er mange ansatte.
Og Tatoo Salonen ejes af disse to fyre
jeg desværre har glemt hvad hedder.
Men de er nu et par festlige drenge, som sørger for der altid er en god og lun stemning i den gamle barbersalon.
Det mest interessante er dog, at se de mange kunder der kigger forbi for at få lavet en tatovering. Hører om deres liv og lære dem at kende.
Programmet har ændret mit syn på de mange mennesker, der render rundt med deres krop dekoreret med en eller flere tatoveringer.
Jeg har nu fået den opfattelse, at folk ikke får en tatovering fordi de er onde mennesker, men at der tit ligger en historie bag deres valg af motiv.
Måske man ligefrem kunne sige, at en tatovering er en hyldest til livet.
Hvis jeg selv skulle have lavet en tatovering, altså det kommer så aldrig til at ske da jeg er hunderæd for nåle, men lad os nu bare lege med tanken, at jeg skulle have en tatovering, ved jeg præcis hvordan den skulle se ud.
Dannebrog helt til tops i en flagstang.
Ved siden af flagstangen, skal der stå en topløs blondine med et stort krus øl i hånden, og skåle til hele Verden.
Det er så min hyldest til Danmark.
Min hyldest til, at vi danskere er så dejlig afslappede, politisk ukorrekt, og elsker at provokere.
Men vores provokationer skal nu tages med et gran salt, da de som regel er ment med et glimt i øjet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar