lørdag den 8. november 2014

J DAG I STRUER

November bliver en måned med fester hver weekend, for mit vedkommen. Og starten gik i går, til J-Dag i Struer.
Aftnen begyndte med jeg slog et smut forbi pølsevognen.
Sådan et par Indianere i kano og en Congo bajer,er en menu der passer godt når maven skal fyldes med øl.
Så tog jeg på Skipperkroen. Skipperkroen, er en af Struers gamle værtshuse, og før i tiden var det en meget lille krostue hvor man sad tæt.
Men nu har de fået væltet et par vægge og har idag Struers længste bar, det giver noget mere plads.
Heldigvis er den mere plads ikke gået ud over hyggen der stadig er til stede, så både de gamle stamkunder og de unge kan skåle med hinanden.
Kl. 20:59 blev der knappet op for Julen, og også i år smager Julens bryg godt.
En ung knægt med en guitar var hyret til at underholde med livemusik, det var han nu slet ikke så tosset til.

Senere tog jeg hen på Bubsi hvor Pluto som DJ, satte gang i festen med det bedste musik fra 80'erne og 90'erne, og et par af de nye hits.
Her mødte jeg et par piger jeg ikke har set længe, jamen det var nu så hyggeligt at se dem igen.
De talte om dengang vi holdt vores sommerfester, vi blev enige om at forsøge at stable sådan en fest på benene til næste år.
Det blev noget sent i nat inden jeg kom hjem i seng. Så her i eftermiddag vil jeg en tur ud til Havet og trække noget frisk luft.
Og i aften vil jeg hygge mig med fjernsynet, der er jo masser af TV-guf på TV-2.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar