søndag den 21. oktober 2012

MAJ's FØDSELSDAG

I fredags var jeg inviteret op til Thorvald og Maj i Dorf, da vi skulle fejre, at Maj blev 50 år.
Det blev en hyggelig fødselsdagsfest for Maj.

Jeg ankom ved 17-tiden og vi spiste kl.18. Jeg var den eneste gæst, men vi nu alligevel en sjov aften.
Vi fik flæskesteg med sprøde svær og is til dessert, det var meget lækkert.

Maj fik nogle flotte gaver, fra mig og Lystfisker: Sengetøj, fra mig: En æske chokolade og fra Fru Fox: en stor buket blomster.

Jeg fik en enkelt øl, ellers stod den på kaffe og senere på aftenen fik vi hjemmebagte boller.

Lørdag kørte jeg hjemad igen, og nød den flotte tur gennem Dronninglund skov, der er rigtig smuk på denne årstid klædt i efterårets farver.

Jeg skulle hjem og have ordnet en tøjvask, så jeg gad ikke lave aftensmad.

Bilen skulle alligevel tankes op, så jeg kørte ud til Statoil i Holstebro. Og min aftensmad spiste jeg i Café Perlen.
Her fik jeg en stor bøfsandwish med pommes frites og en Cocio.

Da jeg havde set hvad jeg ville i fjernsynet, tog jeg op på 
Det lille Apotek, for at putte penge i min sparebøsse.

Jeg var glad for jeg var kørt i min bil og kun fik mig en enkelt Tuborg Light, for der var sgu noget kedeligt.

Nu varer det ikke så længe før vi får udbetalt de penge vi har puttet i sparebøssen, og når jeg har fået udbetalt mine penge melder jeg mig ud, og så bliver det meget sjældent jeg gæster Det lille Apotek.


1 kommentar:

  1. Hej Lasse. Er Det lille apotek et værtshus, og hvad betyder det når du siger "putte penge i min sparebøsse?

    Tak for god blogging.

    K

    SvarSlet