fredag den 12. november 2021

ONDT I MAVEN

 

Det har været en uge med 3 hele sygedage, jeg var bestemt ikke rask i Mandags, men tog alligevel af sted på arbejde. Det blev sgu en træls dag at komme igennem, så Tirsdag morgen ringede jeg til min Leder og meldte mig syg. 

Jeg var virkelig blevet ramt af en mavepuster, det blev kun værre hvis jeg spiste noget. Så jeg måtte ud efter noget Ymer, det var så det eneste min mave kunne klare, og så en hel brønd vand. 

Tirsdag eftermiddag skulle jeg til Læge, det havde jeg aftalt med hende da jeg fik min Influenza Vaccine, at mit diabetes skulle tjekkes. Det er også længe siden det er blevet tjekket, så det var vist på tide.

Jeg fortalte hende i Tirsdags, at jeg var sygemeldt grundet et Maveonde. Hun forklarede mig det er jeg ikke ene om at være ramt af, det er der rigtig mange der er for tiden.

Og det er kun godt jeg bliver hjemme fra arbejde, ellers risikere jeg at smitte mine kollegaer. Hun sagde jeg skulle tage tre sygedage, og så bare slappe af og få det sovet ud af kroppen. 


Torsdag skulle jeg atter til læge, for at høre resultaterne af mit diabetes tjek. Og her er virkelig gode nyheder , alle tallene ser rigtigt fine ud, jeg fejler nærmest ingen ting, selv vægten er ikke noget problem, jeg vejer kun 85 kr.

Jeg forklarede at jeg passer min sygdom, i hverdagene spiser jeg ingen slik eller kage, og drikke kun vand til min aftensmad.

En gang eller to om ugen tillader jeg mig at nyde en kage eller et godt stykke chokolade, og får jeg noget lækkert at spise vil jeg altså have en øl til maden. Og jeg kan mærke at det slår ikke min krop ud af kurs.

Lægen sagde at fordi jeg passer min sygdom, er der netop plads til det hele ikke skal være træls, der er også plads til det søde. 

Ellers kunne de godt se i blodprøverne, at jeg var ramt af noget i maven.

Torsdag var jeg ovre maveonden, og kunne begynde at spise normalt igen.


I dag tog jeg på arbejde igen, heldigvis en lille let dag hvor vi fik tidligt fri, så det var lige til at overkomme.

Her til aften kørte jeg op til Oddesund Kiosk & Bistro, hvor Dagens Ret var Karbonader.

Uha ! Det var lige hvad man trængte til, rigtig mad der oven i købet smager lækkert.


På Fredag går turen der op igen, der står menuen på Forloren Hare.

På hjemturen lagde jeg vejen forbi LARSEN, 


efter et par gode Flødeboller til i aften, hvor jeg bare vil hygge mig til, Vild med Dans.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar