lørdag den 13. april 2019

X-FACTOR 2019.

Jeg har fulgt X-Factor 2019, ikke hver Fredag, men nok til jeg kan have en mening om programmet.

I år har der været nogle knald gode deltagere, unge som ældre mennesker som turde stille sig op på scenen og underholde.
Og netop derfor havde jeg i går ryddet min kalender, og fik handlet fredags slik og cola, så jeg kunne være klar kl.20:00, til årets Finale. 

Mine favoritter til at vinde, var de 2 Sønderjyske tøser, Maria og Bea. Så det var trist da vi fik nyheden om de blev nød til at udgå, grundet en sørgelig hændelse i Bea's familie.

Maria og Bea opnåede at blive hadet af Feministerne, og det skal de blot være stolt over. Det betyder nemlig, at de ikke er ligegyldige. 
Feministerne har desværre den holdning at kvindelige danske popartister skal holdes inden for den snævre firkantet kasse der bestyres af : Sanne og Anne, Lis Sørensen og Pia Raug. 
Derfor var det så forfriskende at opleve Maria og Bea, som turde stille sig langt væk fra den kasse, og give den Danske popscene noget helt nyt. 
Det er rap med dejlige provokerende tekster der for engang skyld ikke handler om de sædvanlige kvinde problemer, men som får os til at finde dåseøllene frem og holde en fredagsfest. 
Maria og Bea fortæller vi ikke har hørt det sidste til dem, det glæder mig. 

Til Finalen i går, var det Benjamin som lagde ud, og da Kristian Kjærlund bagefter indtog scenen, var man slet ikke i tvivl om udfaldet. 
Live gik hjem med en flot 3. plads, og Benjamin blev nr. 2.
Og Kristian Kjærlund vandt X-Factor 2019, med en flot første plads.
Kristian Kjærlund er en super dygtig popartist, han er langt væk fra de bløde Christianittoner, er mere fandenivoldsk flamboyant, som Mick Jagger og David Bowie. Og hans vindersang er af International klasse, helt sikkert med de rette folk, skal han nok få sin drøm om en popkarriere til at gå i opfyldelse. 

Sådan set kunne jeg godt lide Benjamin, men var mere til Patrick.
Patrick er en gavtyv som ikke bare er til de sædvanlige popsange, han er den ægte spillemand som nok hælder mere til Folk musikken. 
Så Patrick, jeg vil give dig et godt råd.

Jeg syntes du skulle rejse en tur til Fanø og få en samtale med Johnny Madsen, ikke fordi du skal til at have fedtet hår. 
Men fordi Johnny Madsen er en musiksnedker, som lige hælder Folk, Blues og Rock i en blender, og så smider han lige en tekst oven i. Så nøjes han ikke bare med at være opvarmning til Tørfisk når der er Fiskedage i Thyborøn, så har han en melodi der bliver et hit der kan få den hæder, at kunne spilles på Roskilde Festivalens Orange scene.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar