lørdag den 2. marts 2019

TARTELETFESTIVAL I HJERM.

Velkommen i Marts måned, hvor alle mine weekender er fuldt optaget, det giver masser af underholdende læsestof her i Rygerkupeen. Her bringer jeg månedens første historie. 

Fredag d. 1. Marts tog jeg til Årets fest i Hjerm, Hjerm Tartelet Festival.

Måske I husker jeg deltog sidste år, der syntes jeg det var en hyggelig begivenhed. Ulempen var blot jeg havde bilen med, så man måtte jo begrænse festen til kun 1 øl.
I år tænkte jeg at det skal være anderledes, man Tar-Det-Let med toget fra Struer, og sidste tog hjem er lidt over midnat.

I år deltog vi 625 personer til Tarteletfestivalen, så der var udsolgt der kan ganske enkelt ikke stoppes flere mennesker ind i Hjerm Hallen.
Bordene var opfindsomt pyntet med lysholdere udformet som tarteletter, og kl. 18:30 gik festen i gang. 

Vi skulle igennem en 3 retters menu, Forretten var Tarteletter.
Hovedretten Tarteletter, og minsandten om desserten ikke også var Tarteletter.

Først var det de velkendte Tarteletter med høns i asparges, i mens var det Marius som optrådte.

Hvor var han god, og fik folk helt op at stå på stolene og synge med på de Irske Folkesange, og da VLTJ skulle spilles, blev dansegulvet fyldt.


De næste Tarteletter vi skulle smage, var med Thai-inspireret indhold. Det var virkelig lækkert, og beviser man godt kan ændre lidt på opskriften. Det var lidt mere krydret uden det helt tog pippet fra folk.

Til slut var det dessert tarteletten, igen ret så velsmagene, fyldt med frugtgele, flødeskum, og chokolade. 

Der havde jeg spist ti tarteletter, da kunne jeg heller ikke spise flere.

Nu var det Lune Carlsen som gik på scenen, de spiller Kim Larsen/ Gasolin.
Sjovt med den forskel, Marius fik i den grad varmet publikum op så der var en virkelig god stemning mens vi spiste, det kneb for Lune Carlsen at holde stemningen der oppe.
Om det så skyldes at nu var folk blevet mætte af maden, nogle skulle ud at ryge og andre blot læne sig tilbage og slå mave, eller om man er ved at være lidt for mæt af Kim Larsens sange.
Shu-Bi-Dua bliver ikke spillet så ofte, hverken i radioen eller på værtshusene. Så når man endelig sætter en af de gode Shubber sange på, så har man snart gang i fællessang. Hvor i mod Kim Larsen spilles dagligt i radioen, og næsten hver eneste weekend på et værtshus nær dig. 
Det kunne jo godt være, at disse sange trænger til en velfortjent pause.

Så kom Ugler I Mosen på scenen, og hvor kunne man blive enige med folk om, at det var en god menu.
At først fik vi Høns i Asparges, og der efter Ugler i Mosen.

Og Ugler i Mosen er med Vicky, som den absolutte hotte forsanger.
For et par uger siden oplevede jeg Vicky på Irish Pub i Vinderup, hvor hun satte gang i festen.
Det gjorde hun sat'me også i går aftes til Tartelet Festen i Hjerm, dansegulvet blev omgående fyldt, og fællessangene blev der også plads til.
Og den helt fede var Ekstra nummeret hvor hun fik folk med på Boogie Wookie, den der hvor man tager den frem og ryster den lidt og så går vi i ring. 

Som Rosinen i Pølseenden var det Torben Lendager som skulle optræde til slut, jeg kan huske Walkers fra 70'erne. Så ham ville jeg gerne have oplevet, men desværre skulle jeg nå toget hjem til Struer, så jeg fik lige hørt ham gå i gang.


Til næste år bliver der igen arrangeret Hjerm Tarteletfestival, muligvis vil jeg deltage. Men jeg håber at kunne gøre andre interesseret i at tage med mig, så vi kan få en fed aften sammen. 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar