søndag den 10. marts 2019

LIVE PÅ DET LILLE APOTEK.

Lørdag sidst på eftermiddagen, skulle Preben spille live på Det lille Apotek i Struer. Men da start tidspunktet var kl.17 og uden spisning, måtte man jo finde ud af at få noget at spise inden.

Jeg tog toget til Holstebro, hvor jeg havde bestilt bord på BONES til kl.14:30. I hele Marts måned følger der gratis salat og softice med hovedretten, og til Hovedret bestilte jeg en Burger.

En rigtig god Burger jeg fik, og en stor Fadøl. Og med salat og softice blev man mæt, og klar til at man nu skulle på Det Lille Apotek i Struer. 
Togtiderne passer lige nøjagtig med at man kan nå at spise på Bones, og nå hjem til det man skal.

Det lille Apotek, har der siden morgenstunden været rafleturnering, tror nok det var Frederikshavner 7'er. Noget jeg ikke deltager i, da jeg overhovedet ikke kan finde ud af- og aldrig har fået lært nogle af disse spil. 
Hvis de en dag skulle finde på, at der skulle være en turnering i Ludo, så vil jeg kunne finde ud af at deltage, det samme hvis vi skulle spille de gamle kortspil : Olsen og 500. 

Med sådan en Rafledag var der en del mennesker på kroen, som nu var klar til fest, og flere kom ind ad døren.
For Preben er populær og tiltrækker mange, for han er god til at underholde.
Vi får mange sange man kan synge med på og danse til, og lige et par af de frække. Det giver en god stemning.

Kl.22 var det forbi, og det var herligt, så kunne jeg komme hjem og komme til ro.

For i eftermiddag tager jeg igen på Det lille Apotek, op til Sprit Banko. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar