søndag den 12. august 2018

SPAREBØSSENS SOMMERFEST.

På Skipperkroen i Struer, er jeg medlem af Sparebøssen. Hvor vi hver uge putter penge i, som man får udbetalt op til Jul.
Sparebøssen holder en årlig Sommerfest, der fandt sted i går. Sommerfesten skulle foregå i baggården, og det var vi tvunget til, efter som der skulle være en privatfest indendørs. Så vi var samlet 90 personer på Skipperkroen, og så var vejret ikke lige frem med os, der var lovet regn og rusk.

Sidst Skipperkroen holdt en baggårdsfest sad folk og hundefrøs, så denne gang var der sat telt op, så kunne vi alle holde varmen. Det var faktisk meget hyggeligt at sidde der, og så blev vejret alligevel ikke så slem som det var lovet.

Man skulle give 125 kr. for at deltage i festen, og for de penge fik vi: Mad, 5 øl-kort og livemusik.

Menuen var Helstegt Pattegris med salatbar, og det var noget virkelig lækker mad vi fik at spise.

Da jeg var færdig med at spise og i mens orkesteret var i gang med at stille deres grej op, gik jeg en tur om på Havnen.

På Havnen var der action fest, hvor der var en flyvemaskine der lavede luftakrobatik. Det samlede mange mennesker, og senere på aften skulle der være noget faldskærmsudspring, og vist også noget med nogle motorcykler. Det var min mening jeg ville om og kigge på det senere, men det nåede jeg aldrig.

Det var kopi bandet RABALDER der skulle optræde, det er dem som spiller Kim Larsen & Gasolin. På trods af jeg er ved at være en smule træt af Kim Larsen sange, måtte jeg alligevel bøje mig i støvet, for Rabalder er faktisk rigtig gode til at spille, synge og underholde.

Og så kom jeg til at sidde til bords med folk der ville have en fest, så det blev et par sjove timer.

Det er jo sådan set ret godt gået, at man kan samle 90 mennesker der alle er blevet en smule fulde, og så er der ingen der bliver uvenner. Derfor var der en god stemning, fordi folk var taget i byen for at more sig. .

Kl.23 holdt der en Taxa ovre på pladsen, og tænkte nu vil jeg hjem. Der havde jeg også fået brugt mine 5 øl-kort, og med så  mange mennesker i byen, både på kroen og omme på Havnen kunne jeg godt regne ud det bare var om at komme hjem mens man kunne få en Taxa. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar