torsdag den 9. august 2018

AALBORG ZOO.

For nogle mdr. siden var jeg i Ree Park, hvor jeg købte et årskort der giver rabatter så det batter, bl.a. også i Aalborg Zoo.

Så hvorfor ikke benytte sig af muligheden nu man var i Aalborg ?

Det var derfor jeg valgte at få morgenmad på Cab Inn i dag,

hvor jeg skulle booke ud.

Det var nu meget hyggeligt, at bo på Cab Inn igen, men deres morgenbuffet til 75 kr., kan man sgu ikke råbe Hurra for. Lidt brød og pålæg, ymer med drys til, jeg tror godt nok hotellet snart mister sine morgenmads kunder, nu hvor Dalle Valle er blevet deres nabo.
Godt nok er det en smule dyrere, men der får du til gengæld også meget for dine penge.

Det kom til at passe med jeg var ved Aalborg Zoo, da porten blev åbnet kl.10. Og med mit årskort til Ree Park, kom jeg jo gratis ind.

Jeg må give Aalborg Zoo den ros, at der er rent og pænt, og det er hyggeligt at gå rundt og kigge på de forskellige dyr. Elefanterne hang lidt med skuffen, men ellers så dyrene nu ud til at de trives og opfører sig så naturlig som det nu er muligt. 

Jeg var der et par timer og fik set de fleste dyr, og ville så videre.

Min miniferie i det Nordjyske sluttede jeg af i Aalborg Storcenter, det er flere år siden jeg har været der sidst.
Jeg ku' se at nogle af forretningerne har byttet plads, men ellers er det stort set de samme forretninger og spisesteder.

Jeg fik hverken noget at spise eller købt noget, gik blot en runde, og så kørte jeg igen. 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar