onsdag den 1. august 2018

SØNDERVIG & HVIDE SANDE.

Her mens jeg holder ferie orker jeg ikke at spise aftensmad herhjemme, i eftermiddag tog jeg derfor en tur til Søndervig.

Jeg gik rundt og kiggede på menukortene hos de forskellige cafeer og restauranter, men der var ikke noget der kunne friste min mave.

Men i butikken Season 

fandt jeg hatten, jeg lige præcis vil have på til Sommerfesten på Skipperkroen.

Jeg kørte videre til Hvide Sande, hvor jeg parkerede bilen på denne side af broen, og gik over broen.
Lige når man kommer over broen er der åbnet en ny restaurant, hvor de med store bogstaver gjorde opmærksom på Onsdags tilbuddet: Bøf Bearnaise m. fritter 200 kr., men det var først fra kl.17:30.

Nå men jeg gik videre og kom til Cafe Marina, hvor jeg læste deres menukort.
De tilbyder en Bøf Bearnaise i en Burger version, det syntes jeg lyder festligt gik ind og bestilte sådan en. Og sikke en;
Det er en velvoksen hakkedreng med masser af bløde løg og Bearnaisesovs, og pommes frittes. 

Til dessert fik jeg:
Pandekage med banan, is og chokolade, og en kop Cappucino. 
I alt kom jeg af med 307 kr.

Men jeg syntes faktisk, at hele menuen var alle pengene værd.

Og så kunne jeg køre hjem ad igen.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar