fredag den 30. juni 2017

BUBBLES I AARHUS.

Jeg tog af sted til Aarhus i går, var dog først omkring Skipperkroen for at putte penge i min sparebøsse.

Jeg vil være i Aarhus ind til på mandag, og derfor har jeg denne gang booket et Penthouse værelse. Det udemærker sig ved, at ligge på øverste etage, at der er mere plads, des lige har man en altan, og man befinder sig på samme etage som hotellets morgenmads cafe.
Det bliver dog først mandag morgen jeg vil spise morgenmad på hotellet inden jeg tager hjem, i dag vil jeg ud i byen og spise brunch.

Jeg havde hjemmefra booket et bord på Raadhuus Kaffen, og bestilte asparges suppe og stegt flæsk med persillesovs.

Asparges suppe har jeg ikke fået siden jeg havde en kæreste, dengang kaldte jeg retten for fangemad.
Det skyldes hver gang jeg blev slæbt med ned til hendes forældre i Sønderjylland, fik vi asparges suppe.
Den første gang syntes jeg det smagte vældig godt, men når man så skulle have det hver eneste gang man blev slæbt ned til Sønderjylland + vi også hver eneste gang skulle sidde og se Linie 3 show på DVD og spille 500 og Yatzy, fordi det syntes hendes forældre var så hyggelig, ja så hang asparges suppen mig efterhånden ud af halsen, og man havde følelsen af det var fangemad.
Langt om længe fik jeg da slået op med hende, og tog den beslutning at jeg aldrig mere skal have en kæreste. Det er 15 år siden nu, og jeg har heller ikke haft nogle kærester siden. For det er sgu dejligt at være et frit menneske, at man bare kan tage af sted og opleve det man har lyst til, uden først at skulle spørge om lov, eller stå til regnskab, og sidde som en fange hos hendes forældre.

Asparges suppen på Raadhuus Kaffen smagte godt, lækker cremet og så med varmt brød til og masser af kødboller.
Og den stegte flæsk, det er sjældent man får stegt flæsk hvor kødet er mørt og sværen er sprød. Det var virkelig lækkert og så fik jeg en øl og snaps der til.

Bagefter smuttede jeg omkring Die Kleine Bierstube, lige for at skylle den gode mad ned med en dejlig kold Tysk øl.

Se så var det meningen jeg ville hjem på hotellet og se lidt fjernsyn og gå tidligt i seng, men


så kom jeg forbi Bubbles, hvor de spurgte om jeg havde lyst til at smage champagne, og at der var happy hour 2 glas for samme pris.
Jo hvorfor ikke !
Bubbles i Aarhus åbnede for 2 mdr. siden, og det husker jeg godt, da kom jeg lige forbi. Den lille bar ligger i smøgen lige overfor Magasin, og deler adresse og toiletter med den engelske pub.

Bubbles er et rigtigt hyggeligt sted, med en sød betjening. Og så roste jeg dem for at få lov at smage champagne der ikke smager som det rævepis man plejer at få hældt i hovedet Nytårsaften, den lo de ad, og forklarede at man jo får hvad man betaler for.
Det champagne de servere på Bubbles smager ikke som rævepis, det er de dyre kvalitets mærker.

På Bubbles kan man ikke få øl og andet sprut, man kan kun købe rød-hvid-rose-vin og champagne. Og man kan bare købe et enkelt glas eller en hel flaske, det skal drikkes i baren.

De spurgte mig hvor jeg kommer fra og hvad jeg laver i Aarhus, jeg forklarede jeg er fra Struer og er i Aarhus fordi jeg i morgen (i dag) , skal til Scor.dk fest.
Det syntes de er sjovt, om jeg ville invitere dem med på Bubbles. Det vil jeg meget gerne, men jeg tror ikke jeg får dem med andre steder hen end der hvor festen skal holdes. Men jeg vil gerne gøre reklame for Bubbles og foreslå dem, at vi skulle tage der hen og drikke champagne næste gang vi mødes til fest.

Og et er sikkert, jeg tager gerne selv på Bubbles næstegang jeg kommer til Aarhus.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar