søndag den 18. juni 2017

KARUP Å MARKED.

Karup Å Marked, ligger helt derude hvor man forstår hvad der menes når en pige siger : Æ i awten skat, a har mi sager. Og griner ad Københavnerfyrene der siger: Jeg kan da godt bære det for dig.

Sidst jeg var til Karup Å marked var, da jeg lige var blevet ansat på fjerkræ fabrikken i Vinderup. Der kunne man vinde en billet til Karup Å Marked, jeg vandt og tog derud.

Der sad man så og følte man var langt fra hjemmet uden øl, for man havde bilen med og måtte nøjes med sodavand. I øvrigt var der ikke nogen man kendte, og så var der et møgvejr med blæst regn og kulde. Det er årsagen til jeg ikke har været der siden.

I år var jeg til Kilen Rock, hvor jeg sad til bords med min kollega Jess og hans Frue. De spurgte om ikke jeg ville med dem til Karup Å marked i år ? Så pyt da, jeg fik fat i en billet. Og i går lørdag kom de her ved 10-tiden og hentede mig, det var Fruen som kørte så ku' Jess og jeg få en formiddags bajer.
Da vi ankom kunne vi mærke vi burde være kommet fredag aften, for man kan nemlig tage både telt eller campingvogn med.
For der var gang i en rigtig tømmermandsfest i teltet, med Hawkeye & Hoe. Stemningen var høj og folk sad med rundstykker og øl, men der var også nogle der blev båret tilbage til sengen igen.

Jess fortalte at en veninde som han og Fruen kender, hun hedder Pia, hende skal vi mødes med på et tidspunkt. De viste mig et foto af hende, men det sagde mig ikke noget.

Så var det The Powls der gik på scenen. The Powls er de lokale helte, med et skide skægt sceneshow og fed blandet musik, satte de gang i festen.

Efter dem skulle vi udendørs, hvor Queen Machine skulle optræde på den store udendørs scene.
I år var de heldige med vejret, sol og sommer og varme, så det var herligt at sidde i græsset med sin øl og lytte til Queens største hits.
Der efter skulle vi tilbage til teltet, hvor det var : Den Røde Tråd, som skulle optræde. Jeg gættede ellers på det var Shu-Bi-Dua sange vi skulle høre, men de lagde ud med Kim Larsen.

Her kom vi til at sidde til bords med Pia, der straks hun så mig, sagde : Daw Lasse.
Jeg kunne ikke lige placere hende, men Pia fortalte om dengang hun boede i Struer og arbejdede i Hilda's Pølsevogn. Så kom jeg tit derind en fredag eller lørdag aften fuld og i godt humør, og sang for hende. Dette syntes hun var et ret så morsomt minde.
Så sagde jeg til hende: Nu er der sgu en klokke der ringer, var det ikke dig jeg engang kaldte, Hilda's datter ?
Jo det var det, og ih hvor blev Pia sur over det. Og så fortalte hun hele historien om den aften jeg kom ind i pølsevognen hvor Pia stod sammen med Hilda, og jeg så spurgte Hilda om det var hendes datter.
Hilda gik straks med på spøgen og kunderne i pølsevognen lo højlydt. Og ved du hvad, folk troede fandeme pludselig, at jeg var Hilda's datter.
Så sagde jeg til Pia, at når du stod ved siden af Hilda kunne man godt komme på den tanke, at æblet ikke var faldet langt fra stammen.
For der er den med Pia og Hilda, at de begge har denne her kulsorte flabet humor, og de kan tåle at få en god gang gas, og så giver de ellers igen af samme skuffe. Og en pige med humor er nu noget mere behagelig at sidde til bords med, end sådan en sur tude Dorte , ikke sandt ?
Pia fortalte at nu bor hun i Suldrup, og viste mig sin T-shirt.
Loke's Ølstue ! Der kunne jeg så fortælle hende en historie.
For jeg var for nogle år siden med til Jætte fest i Suldrup, hvor vi bagefter havnede på byens eneste værtshus Loke's Ølstue, og der syntes jeg nu der var meget hyggeligt.

Vi skulle ud på græsset igen, for nu var turen kommet til, at det var Jonny Logan som skulle optræde på den store scene. Jamen han var rigtig god, og der var dømt fælles sang til de uforglemmelige irske folkesange.

Så ind i teltet igen, til anden omgang med : Den Røde Tråd, og nu fik vi de bedste hits med Shu-Bi-Dua.

Aftnen sluttede af med Lars Lilholt ude på den stor scene. Men nu var solen gået ned det var mørkt og koldt, at stå der iført sommertøj. Jess og Fruen ville stå uden dørs og høre Lars Lilholt, men jeg gik ind i teltet for at holde varmen.

Inde i teltet købte jeg en øl og en kop kaffe og fandt et bord der var ledig, men jeg havde kun lige sat mig da der kom 3 meget unge piger og en dreng og satte sig ved mit bord. De var fra 15 år og op til 18 år, knægten spurgte mig, om jeg kunne finde på at gøre de her piger fortræd. Så sagde jeg til ham, at det kan du være stensikker jeg ikke kunne, og sagde til ham, at nu skal du hører her.

Da jeg var i jeres alder begyndte jeg også at gå i byen, først på diskotek for at finde jævnaldrene. Men de sloges og var fulde, så der gad jeg ikke at være og tog i stedet på et ganske almindeligt værtshus. Her sad der gamle fiskere men der kunne man få lov at sidde i fred. Og det lærte jeg af, at sådan vil jeg også være når jeg bliver gammel. Så skal unge mennesker vide, at det er trygt at sidde ved mit bord. Og for øvrigt holder jeg øje med dine veninders drinks, at der ikke kommer et fjols og putter noget lort i deres glas. For det er kun sølle mennesker der gør sådan noget, man skal opfører sig ordentlig og passe på hinanden, det er faktisk det der gør det sjovt at gå i byen.
Det var sjovt at opleve, at disse unge mennesker holdt med mig.

Jeg syntes nu alligevel at de var for unge til mig, så jeg tog mine ting og satte mig ved et andet bord. Der skete det pudsige at de 3 unge tøser med varme smil kom over til mig, ganske vist satte de sig ved bordet bag mig. Så føler man sig ikke helt dum.

Nu var koncerten forbi, jeg fandt Jess og Fruen, og vi kørte hjemad igen.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar