DIRCH på de skrå brader.

Fredag aften var jeg i MUSIKTEATRET I HOLSTEBRO, for at opleve musical udgaven af filmen om Dirch Passer.

I teaterstykket medvirker flere fra den danske skuespiller/ stand-up/ og sang-musik scene.

Bl.a. Andreas Bo og Troels Lyby, og Carsten Bang i de tre store hovedroller, samt Robert Hansen, Sys Bjerre og Mathilde Norholt.

Troels Lyby og Andreas Bo spiller komikerparret Keld Petersen og Dirch Passer, og tager et af parret glansnumre med i showet.

Tømmerflåden: Tømmerflåden er Verdens bedste sketch, der da den fik sin debut i den grad rev publikum omkuld.

Der findes ingen sketch der nogensinde kan overgå Tømmerflåden, Keld og Dirch forsøgte med Skolekammerater, der aldrig kom bare i nærheden af Tømmerflådens succes.

Nu gør Troels og Andreas forsøget, ikke med en kopi af Tømmerflåden men med deres egen fortolkning af Tømmerflåden, og sørme om ikke det lykkes dem at få sketchen hevet op på den der Tømmerflåde i en sand latterorkan fordi de to begavede skuespillere ikke selv kan lade være med at grine ad hinanden.

Der er så lige et par steder hvor man skal kende den på knækket, og det er når Robert Hansen dels skal spille Ove Sprogø og Preben Kaas. Det gør han med en portvinsstemme der passede i LIVE FRA BREMEN, men slet ikke i en musical der skal forestille de 2 folkelige danske skuespillere.

Det går galt da Robert Hansen og Andreas Bo skal synge om SPORVOGNEN, og igen da Robert spiller Preben Kaas.

Og her kan man ikke lade være med at bekymre sig om, hvis han en dag får tilbudt rollen som Dynamit Harry, så er der ikke en snøvs der ville kunne genkende Dynamit Harry.

Tilgengæld er Sys Bjerre overraskende god, og får flere gange publikum til at synge med.

I alt set med mine øjne er teaterudgaven af DIRCH ganske godt sat sammen, og fungere på flere fronter. Vi får de helt store latterbølger, men naturligvis også tragedierne der dog aldrig bliver så hjerteskærende at man behøver sine lommetørklæder.

Der er de to store klask når Keld Petersen dør, og det samme klask når Dirch Passer dør, men der kommer hurtigt et plaster på såret i form af et par sange, så vi hurtigt kommer videre til næste scene.