Byens indbyggere samledes på havnen, hvor skibene skulle komme kl.14.
Men der var ingen skibe i sigte for der var et problem, det gode varme sommervejr passer landkrabberne, men giver problemer for søens folk når de sejler med sejl, for der var ingen vind.
Men i den varme sol, kunne vi bruge ventetiden til hygge. Der var iskolde fadøl, og man kunne købe sildemadder og en snaps, der var også en bod med fiskefrikadeller, og en pølsevogn og popcorn maskine, og så var der livemusik.
Jo sådan en onsdag eftermiddag forløb nu ganske behagelig.
Lige pludselig skete der noget, et skib gjorde sin entre i havnen, og inden længe var byens lille havn fyldt med de flotteste træskibe.
Det er unægtelig et flot syn, at se alle disse velholdte skibe.
Nu vrimlede det med folk på kajen, men det var på tide jeg kom videre.
For Skipperkroen var på tæerne i anledningen af denne begivenhed, og kørte et tilbud med pandestegt rødspætte til en flad 50'er.
Det kan man ikke sige nej til, og som det smagte godt.
De her fisk var stegt i smør, og så med en god persillesovs og kartofler til.
Henne hos LARSEN sluttede jeg af med dessert, en soft ice jeg tog med om på havnen, lige for at nyde det sidste syn af de mange skibe, inden jeg skulle hjem og i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar