onsdag den 21. september 2016

SYGEMELDT

Jeg kunne tydeligt mærke det i søndags, at der var noget helt galt i kroppen.
Jeg var meget træt og sløj, havde svært ved at trække vejret. Tog alligevel på arbejde mandag morgen, men kunne mærke det ikke var nogen god ide.
Man har en mave der er sulten, og alligevel ikke vil have noget at spise, og man tør slet ikke slå en prut.
Og alle mennesker omkring sig, virker irriterende, man vil allerhelst bare være sig selv.
Så da jeg fik fyraften, fik jeg ringet til lægen og fik en tid til tirsdag over middag.

Tirsdag morgen ringede jeg og meldte mig syg, og over middag var jeg hos lægen.

Jeg forklarede hende som det var, at jeg i fredags var i Swingerklub hvor jeg havde fået en Viagrapille, der virkede efter hensigterne.
Da jeg så stod op søndag morgen var jeg pludselig blevet voldsom syg, nok har jeg hørt at sådan en pille kan give lidt bivirkninger, men det kan da vel ikke passe man bliver slået så voldsomt ud ?
Lægen kunne berolige mig med, at det ikke er Viagra pillens skyld jeg er blevet syg. Hun tog nogle prøver, og det viser sig jeg har fået en voldsom lungebetændelse.
Så må det være vejrets skyld, for man aner ikke hvordan man skal klæ' sig for tiden.

Jeg fik en recept på disse piller; Primcillin.
Dem skal jeg tage 3 gange dagligt i de næste 10 dage, det er indtil tordag d.29.Sept.

Jeg spurgte på Apoteket hvad der vil ske hvis jeg tager en pille på tom mave ? Så smadre den maven, så det går ikke.
De skal tages til morgen- middag- og aftensmad, så skal de nok virke.

Jeg kan da tydeligt mærke jeg ikke er ovre det endnu, er stadig tung og træt, så jeg kommer først på arbejde igen på fredag.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar