lørdag den 24. september 2016

LEGOLAND MED HØNSEGÅRDEN

Vores Personaleforening har igen været aktiv, i dag var vi på en udflugt til Legoland.



Vi skulle betale 200 kr., det incl. bus og entre. Bussen kørte fra HK Scan ved 8 tiden i morges, og efter et par timers kørsel var vi fremme.

Jeg valgte at gå rundt helt for mig selv, så skal der ikke tages hensyn til i hvilken retning andre vil gå, eller hvornår de har tænkt sig at spise. Og så er det også fordi, at sidst jeg var i Legoland, var helt tilbage i 1969, hvor vi i øvrigt ved samme lejlighed var i Givskud Zoo. Det var sammen med mine forældre og deres gode venner.

Legoland har helt sikkert udviklet sig siden 1969, i dag er der langt mere at opleve og prøve.
Og så er mange af udstillingerne blevet computerstyret,
dette betyder at flere udstillinger er blevet levendegjort, med biler og fly der køre, sejlende skibe og broer der åbner og lukker. Det gøre det mere interessant at kigge på. Og det kunne man ikke i 1969, der stod udstillingerne stille.

Noget at spise skulle jeg have, og det er dyrt i Legoland. Jeg valgt det billigste, men det kan godt ske burgeren ser indbydende ud på et foto, men det er kat'me en trist smag. 2 bidder så ku' jeg ikke klare mere.

Jeg fik ikke prøvet så mange forlystelser, andet end en tur med futtoget, og svævebanen.
Ellers gik jeg meget rundt, og her kræves der gode ben- og fodtøj, for man kommer virkelig ud på en meget lang gå tur, så får man også set hele haven, og det flotte Atlantis med.

Til slut var jeg oppe i tårnet.
Det kom til at passe med vi skulle mødes i bussen igen, k. 17 kørte vi hjem ad.
Fedt ! Så kunne vi alle nå hjem og se Voice Junior.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar