lørdag den 27. august 2016

SEA WAR & SEA FOOD I THYBORØN

Jeg overvejede da jeg stod op i morges, om jeg skulle køre en tur til Silkeborg også i dag for at opleve AUTONANIA. Men jeg fik en bedre ide, vente til næste år, og så tage en hel weekend i Silkeborg med hotelophold.

Der er det herligste sommervejr i dag, så det var om at komme ud og nyde det inden det snart bliver efterår. Så jeg tog en tur til Thyborøn.

Her spiste jeg frokost i FISKEHALLEN, en Stjernekaster og en lille fadøl.
Bagefter gik jeg en tur langs stranden og nød det varme sommervejr, og fandt vej om til det nye museum i Thyborøn.

                                  SEA WAR MUSEUM

I 1916 fandt Verdens største flådekrig sted i Havet ud for Thyborøns kyster, og det er den historie der bliver fortalt her.

Har du en historisk interesse i krige, er dette museum abosult et besøg værd. Lad være med at slæbe nogle med der står og hiver og slider i dine arme fordi de keder sig, for her er nemlig ikke kun genstande samlet fra ubåde og skibe der deltog i krigen, der er også meget at læse og billeder at se, samt der vises en film fra den gang.
Og så hænger der billeder du bør advare børnene om, det er billeder af de mange sårede søfolk.
Udenfor museet er der en mindelund, hvor disse sten og figurer står. De fortæller om hver enkelt tysk og engelsk sømand der faldt i denne krig.


Mit besøg i Thyborøn sluttede jeg af med en is.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar