fredag den 26. august 2016

FREDELIG FREDAGS FORNØJELSE.

Også i dag fik vi tidligt fyraften, klokken 9 var der ikke flere kyllinger, og så på en fredag med dejlig varm sommervejr.
Det sker yderst sjældent vi får sådan en god fredag, derfor tænkte jeg, at dagen skal sgu ikke drikkes væk, dagen skal opleves.


Så det var hjem og komme i bad og få rent tøj på, omkring banken og hæve penge, og på tanken få bilen tanket.
Jeg kørte til Silkeborg, det tager kun en time at køre den tur.

I Silkeborg var vejret også dejlig og der var et hav af mennesker, min plan var jeg ville ud at sejle.

Den gamle Hjuldamper Hjejlen sejler kun i weekenden, så jeg måtte med en anden båd.
Den sejler en hurtig non stop tur af en times varighed, så man når ikke til Himmelbjerget. Vi får blot en tur ud til der hvor de rige bor, og så går turen tilbage til Silkeborg.
Nå jo, så ku man også nå at se meget andet.

Da vi kom i land satte jeg mig med en pølse og et brød, og der fik jeg selvskab af en and. Så delte jeg mit pølsebrød med den.
Bagefter gik jeg en tur gennem gågaden, og tænkte at nu var tiden til at køre hjemad igen.
Men jeg ku' se der var et mylder af mennesker på en store P-plads ovre ved Kvickly, nå ja det er sgu rigtigt.


Der er AUTOMANIA.

Silkeborg er bilernes by, og det markere byen den sidste weekend i August. En hel weekend med biludstillinger og rally midt i byen, i dag var der samlet mange flotte og yderst sjældne biler.
Jeg er fristet til at tage til Silkeborg i morgen igen, der kommer der nemlig hippie biler fra 70'erne, samt Amerikanerbiler, og Rally på Søvejen.

Men nu ser vi om jeg gider, når jeg står op i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar