onsdag den 24. august 2016

JEG VIL VÆRE LIDT MERE STILFULD

Vi fik tidligt fyraften i dag, så har man tid til at tage en tur gennem gågaden.
Og her fik jeg øje på et godt tilbud hos MR.

Kun 199 kr. for denne T-shirt.

Jeg er på det seneste begyndt at købe lidt mere stilfuld tøj, end det skøre, det skyldes jeg er nået der til i mit liv hvor jeg har lyst til at ændre stil.

Før i tiden klædte jeg mig ofte som en klovn når jeg tog til fest, da jeg ikke ønskede at folk skulle bemærke mit sande jeg.
Det var dengang jeg sad i gæld og ikke følte jeg have nogle omkring mig jeg kunne tale med om mine problemer, jeg følte mig meget alene, så jeg var skuffet over livet og nogle gange kunne jeg tage mig selv i at græde indvendig, og det skulle folk jo helst IKKE lægge mærke til. Derfor var jeg ofte klovnen der virkede glad ud ad til, så ingen så hvordan jeg så ud ind ad til.

Men i dag er situationen en anden, jeg er ude af al min gæld så jeg føler mig mere fri, og der er råd til de små glæder i livet. Og så har jeg fået nogle mennesker omkring mig jeg føler jeg kan kalde mine venner, at vi ikke ses hver uge, jamen sådan behøver det jo heller ikke at være. For når vi har tid til hinanden, har vi det fandeme festligt sammen, og vi kan da også tale om de ting man nogle gange har behov for at tale om.
Derfor har jeg ikke længere den her indre gråd, og er ikke længere skuffet over livet, jeg føler en større glæde og er lidt med afslappet.
Derfor er jeg nået der til hvor et stilskift er det næste skridt, ikke sådan at jeg pludselig vil til at overgå alle andre. SLET IKKE ! Og gå i jakkesæt, er I da tosset. Et jakkesæt passer slet ikke til mig, jeg føler mig spærret inde i et jakkesæt. Nej, jeg vil blot være pæn klædt på en afslappet facon.

Om jeg nogen sinde bliver perfekt kedelig og holder op med at gå i byen, nej fandeme nej !!
Der kan jeg love jer en ting; at så længe jeg lever og kalder mig Lars Lummer bliver jeg ved med at være en drengerøv, det er sgu så kedeligt at sidde hjemme og drikke en øl alene. Jeg vil i byen og til fester, ud til fest og farver og være i selskab med mennesker der gør det sjovt at leve.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar