I går skulle vi samles i Hjerm Sognegård til Hønsegårdens Forårsfest.
Anette kom og hentede mig kl.15.30, hvor vi skulle ud til Kim i Bremdal lige for at varme op med en lille forfest.
Vi har det skægt med at kalde os Kim & Hallo, vi tre har ikke festet sammen siden vi var afsted til Julefrokosten i November.
Vi er så heldige, at Kims søn gerne vil køre for os. Han kom og hentede os og kørte os ud til festen i Hjerm.
Det var en flot fest Personaleforeningen havde fået stablet på benene, der var helstegt pattegris, og kylling til dem der ikke spiser øf.
Det var en god gris de havde stegt, lækker saftig og mør kød, og så med flødestuvede kartofler og salat til.
Og så var der en soft ice maskine.
En bar var der opstillet med personale, og meget fornuftige priser. Øl 20 kroner, drinks 20 kroner, og 10 kroner pr. styk for shorts. Dem fik vi også hældt nogle stykker af i halsen.
En DJ havde de fået fat på, og han kunne finde alt det musik man har lyst til at danse til.
Så man kan ikke sige andet end, at vi havde en skide sjov aften.
Kl.1 sluttede festen, der kom Kims søn og kørte os hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar