mandag den 21. december 2015

TRÆSTAMME FRA ANDERSENS BAKERY

Herovre i Jylland kaldes en Træstamme for kagernes svar på medisterpølse, ingen ved hvad de indeholder, og det er sikkert bedst det forholder sig således.

Vover man sig til at købe en Træstamme og sætter sig til at spise den, får man den følelse i maven, at man nok burde have købt noget andet.

Men her i weekenden var jeg en tur i København, hvor jeg fik øje på Andersens Bakery www.andersen-danmark.dk

Et bageri der ligger lige overfor Hovedbanegården lige ved Tivoli, og tænkte jeg vil da lige stikke hovedet ind og få en kop kaffe og en kage, inden jeg skulle hen på mit hotel.

En sød lille historie om Andersen Bakery, er en Japaner som var i København i 1959 og forelskede sig i Dansk bagekunst. Og blev den første Japaner som begyndte at bage brød, kager og wienerbrød efter originale Danske opskrifter.
Og nu har de så åbnet dette bageri i København, lige ved Tivoli.

Jeg bestilte et glas gløgg og en honningsnitte, kæft det smagte godt.
Og så var det jeg fik øje på deres Træstammer.
Så var jeg jo nød til at købe sådan en.

Det er IKKE nogen medisterpølse, det er et kvalitets bagværk der bør nyde den respekt at blive kaldt en kage.
En helt frisk fyldig rund smag af chokolade, og så ligger den ikke tung i maven.

Det lå da lige til højre benet da jeg skulle hjem igen Søndag, måtte jeg lige en tur ind til Andersens Bakery, og have en Træstamme med hjem til aftens kaffen.

Det bliver her efter min faste tradition, når jeg skal på en tur til København. Er det første der skal ske når jeg ankommer til Hovedstaden, indleder jeg mit besøg i byen med en kop kaffe og en kage hos Andersens Bakery.
Og når jeg tager hjem igen, runder jeg mit besøg i byen af med, en kop kaffe og en kage hos Andersens Bakery, og så skal jeg have en Træstamme med hjem til aftens kaffen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar