I fredags fik jeg tidligt fyraften, da jeg skulle en tur til lægen.
Hvordan det gik, fortæller jeg i Rygerkupeen imorgen.
Efter lægebesøget kunne jeg nå toget ved 12 tiden, da jeg skulle afsted til Aarhus Festuge. Da jeg ankom til Aarhus, var der ½ time til jeg kunne stemple ind på Hotel Cabinn.
Tiden kunne jeg slå ihjel med en dejlig kold fadøl, på Old Irsk Pub, der ligger i samme gade som Cabinn.
Det var noget rigtigt møgvejr i fredags, det styrt regnede, så jeg var glad for min beslutning om, kun at opleve hvad der skete lige uden for hotellet.
Der var et stort festtelt, hvor der blev spillet op til Oktoberfest.
Inden jeg tog til fest besluttede jeg mig til, jeg altså ville have noget ordentligt at spise.
Jeg er ofte gået forbi BRYGGERIET SCT.CLEMENS, som også er en A HEREFORD BEEFSTOUW.
Jeg bestilte en gang Spareribs med en bagt kartoffel, og en pilsner.
Nu kan det godt være de er kede af at blive sammenlignet med BONES og JENSENS BØFHUS, men da A HEREFORD BEEFSTOUW er i samme boldgade som disse to spisesteder, kommer man ikke uden om en sammenligning. Ikke fordi deres mad hverken er ringere eller bedre end på Bones og Jensens Bøfhus, det smager faktisk ens, men er noget dyrere.
Tilgengæld må jeg rose deres øl som de selv brygger, det gør de bedre end Fur Bryghus.
Og så var det over på den anden side af gaden, til DER LIEBE BISP, til Oktoberfest i det store telt.
Kæft det var festligt ! Jeg sad til bords med en flok herlige unge mennesker, så vi sang lystigt med på alle de skægge sange, og fik hældt nogle fadøl inden for vesten.
Da jeg også ville have noget ud af lørdagen, gik jeg over på hotellet da After Ski Partyet gik i gang.
Lørdag morgen stod jeg op ved 8-tiden, og gik hen til Salling. Her fik jeg et rundstykke en basse, og en kop kaffe.
Bagefter gik jeg en hyggelig morgentur gennem Aarhus, og hjem på hotellet.
Og da klokken slog 12, var jeg klar til at feste igen.
Først en tur hen til RAADHUUS KAFEEN. Her fik jeg en Bøf med spejlæg, og en fadøl.
Og så var det om på Telefontorvet til værtshuset HOS ANDERS, hvor der allerede var gang i festen i festteltet.
Jeg var heldig at få plads ved et bord.
Det første orkester på scenen var 5 mænd i deres bedste alder, som kunne de da spille musik og skabe en god stemning. Vi fik både svensk og irsk folkemusik, country, rock og pop.
Da de var færdige med at optræde, kom ham som folk havde ventet på.
Nu sad der nogle nye mennesker ved mit bord, de var hans familie, venner, kollegaer til hans far.
Han er lidt af en lokal stjerne, som optræder i flere musicals, og håber at kunne komme ind på skuespillerskolen. Jeg vil da håbe at dette ønske går i opfyldelse, for han er fandeme god.
Mark som fyren hedder, optrådte med sit band Memphis Blvd.
De spiller alt det gode Amerikanske pop/rock fra de glade 50 er.
Det musik jeg oplevede ved Hos Anders, er musik vi burde opleve i Struer. For de bands der kommer og optræder her, er sgu lidt for kedelige. Det kan godt være de tager en fjollet hat på hovedet eller optræder i badedragt, men de spiller kun Kim Larsen sange. Og det bliver noget træls, at man skal høre Kim Larsen hver eneste weekend man tager i byen.
Lad os få nogle af de her bands fra Aarhus til Struer og optræde, Så bliver det noget sjovere at gå på værtshus i Struer.
Jeg sluttede lørdag aften af, med lidt mere Oktoberfest.
Når man bor på Cabinn, kan man høre hvornår det bliver morgen. For når værtshusene lukker og folk går hjem, kommer fejemændende og rydder op efter nattens fest.
Jeg stod op, så jeg kunne nå et bad og pakket kuffert, og så komme op på banegården og nå toget hjem til Struer kl.7:36.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar