mandag den 7. september 2015

VIL DU SMØRE MIT NUMSEHUL ?

Jeg har gennem noget tid haft svien og kløe bag i, så jeg fik en tid hos min læge Fredag formiddag.

Jeg var nervøs om det kunne være en ny byld der er på vej, min læge kiggede på det men det er ikke en byld, men huden på mine baller der er genert.

Jeg forklarede min læge, at siden jeg fik fjernet min galdeblære for snart 3 år siden, har jeg været nødsaget til at bruge Tena bleer, da der sommetider kan ske et lille uheld, bag ud.
Lægen forklarede at det sker for af og til for folk der får fjernet deres galdeblære, at de så resten af livet må bruge Tena bleer.

Jeg spurgte om det kunne være stress betonet ? For når jeg er på arbejde, og bliver stresset, eller har en af de dage hvor jeg bare ikke har overskud til at smile og grine, men bare lukker mig inde i min egen osteklokke. Der sker der uheld.
Men i weekenden hvor jeg slapper af, og tager ud og får nogle gode oplevelser, da sker der ingen uheld.
Og det fede er, at jeg kan også tage i Swingerklub hvor man skal gå nøgen rundt. Der kan jeg gå nøgen rundt en hel aften, og også deltage i det sjove, uden der sker uheld.

Lægen forklarede, at hele kroppen bliver påvirket af èns humør, om man er stresset, ked af det, eller er helt på toppen. Men når der kun sker uheld i stress situationer skulle jeg ikke tage det så tungt.
Det gør jeg så heller ikke, for man kan jo ikke se det eller lugte noget, men nogle gange klør det ret så voldsomt.

Lægen sagde at kløen skyldes den lim der skal holde bleen på plads.
Han gav mig en recept på denne lille tube smørelse.
Jeg skal smøre mig morgen og aften i 14 dage, så holde en pause og se om det har virket.

Idag var jeg på Apoteket og hente tuben. Her fik jeg en advarsel om, at huske at vaske mine hænder grundigt efter brug, og jeg må kun smøre et tyndt lag på.
Det er fordi det er nogle heftige sager tuben indeholder, og må kun smøres på de steder hvor det skal anvendes. For anvendes det forkert, kan det skade huden.

Jeg går i gang i aften, så må vi se hvordan det forløber.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar