onsdag den 12. marts 2014

REALITY STJERNER Jeg bliver måske den næste.

Hvor er der dog mange der har en ikke særlig pæn holdning til Reality shows og Reality stjerner, nu lader jeg mig ikke farve af andres meninger da jeg er stor nok til at danne mine egne holdninger.
Og jeg vil indrømme at når man følger Reality stjernerne dagligt, så er de mennesker man kommer til at holde af.
Man griner og græder sammen med dem, og nogle gange får man lyst til at opleve det samme som dem.

På grund af mine arbejdstider, kan jeg ikke følge hvad der sker efter kl.19 i fjernsynet, jeg ser kun genudsendelserne om eftermiddagen. Så de Reality serier/ shows jeg følger er:


Kim Kardan, som jeg kalder hende. Det skyldes jeg ikke kan udtale efternavnet Kardashian.
Man har sådan en fornemmelse af det er Hanne Willumsen som sidder under bordet, og styre disse tøser.
Da de lyder som Anna og Lotte, og ham den stakkels fyr Scott der skal stå model til deres luner er Georg, man forstår godt han må ud og have sig en drink.

Og så er det Paradise Hotel, er det 10.sæson der kører nu ? Og det er stadig et populært show, man bliver grebet af spillet.
Og så skal jeg over på Kanal 4 og se Mig og min Mor. De er lige så skønne som de er skøre.
Det glæder mig at se mennesker der blæser på janteloven, og giver sig selv lov at leve livet.

Om søndagen ser jeg: Et ton Cash.
Og naturligvis:
Familien fra Bryggen.
Jeg elsker Lebbe Lone og Didde, de to er lige så uundværlig i Familien fra Bryggen, som whisky og flødeskum er i en Irsk kaffe. Ellers var en Irsk kaffe jo blot en kop kaffe med puddersukker, og så var det nok aldrig blevet populært.
Så kære Linse, du må ikke tage hele æren selv, der er to du aldrig må glemme at takke.


Muligvis bliver jeg selv Reality stjerne, for jeg har sendt en ansøgning om at komme med.

Tænk hvis det sker ! Så er Reality stjernerne ikke længere nogle jeg kun ser i fjernsynet, så er vi lige pludselig blevet
Reality Kollegaer.

Jeg ansøger om at deltage i et show om singler, da jeg mener jeg har en hel del at bidrage med og fortælle om. Ikke mindst muligheden for at inspirere andre singler, lade dem se det fandeme ikke er trist. Som single har man det godt.

Jeg nyder at komme hjem fra arbejde, og bare kan slappe af og tøffe rundt i mit eget tempo.
Og i weekenden gør jeg det jeg har lyst til, når jeg har lyst til det, uden først at skulle spørge om lov.

Så er jeg medlem af en Swingerklub, og det er den bedste ide jeg nogensinde har fået. Jeg får jo mere ud af det medlemskab end jeg havde håbet på.

Jeg ved jeg får en masse ud af det Reality show.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar