NÅR KBH ZOO DRÆBER DYR

Jeg har ikke en pind forstand på at drive en Zoologisk Have, derfor kan jeg ikke blande mig i, hvorledes arbejdet bør udføres.
Men jeg vil dog tillade mig, at stille København Zoo det relevante spørgsmål; Hvorfor hulen fører I ikke den politik, at hvad folk ikke kender til får de ikke ondt i røven over ?
På den måde ville I slippe for den opstand der opstår når Zoo slår en giraf ihjel.
Og senest har jeg hørt, at nogle løver også måtte lade livet.

København Zoo, har udtalt de ønsker at vise publikum hvordan man slagter et dyr. En udemærket tanke, men I burde måske vælge et andet dyr, et forslag kunne være at gøre som Frilandsmuseet Hjerl Hede gør.

Hver sommer arrangere Hjerl Hede levendegørelse, her kan man bl.a. overvære hvorledes en gris bliver slagtet. Og da grise er dyr vi mennesker spiser, er der aldrig en hund der bjæffer over det. Og det er ellers ikke et syn for sarte sjæle, da slagtingen foregår som det foregik da farfar var ung.

Men folk samles i en bue omkring stedet hvor det skal foregå, og imens de står og slikker på softice og sutter på bolcher, trækkes den levende gris frem til slagteren. Han skyder grisen lige midt i panden med en boltpistol, bagefter stikker han sin kniv i den døende gris så blodet sprøjter, og sejler mellem gårdspladsens brosten, så folk løfter deres fødder og siger: "Ad der må ikke komme blod på mine sko".
Og Gud forbyde man kommer til at tabe sin is ned i blodet, for det ville godt nok være klamt.
Børnene følger seancen, nysgerrigt, bemærkelsesværdigt uden de begynder at græde.
Fødevarekontrollen har vedtaget, at omstændighederne ved denne offentlige slagtning gør, at kødet ikke må sælges som mad til mennesker.
Så den kække gris's jordiske rester ender i en dåse Whiskas.

Jeg vil gerne en tur i København Zoo, men desværre får jeg ikke tid i år. I år pynser jeg i stedet på, at nå en tur til Ree Dyrepark.
Jeg har engang før været i Ree Dyrepark, og må sige det er altså spændende. Her ser dyrene ud til de har det godt, de har masser af plads at røre sig på.
Det kan dog være lidt af en prøvelse at overvære pjevsede forældre og deres curling unger, når Løverne skal fodres.

De kommentere højlydt med forargelse og væmmelse, når en løve kommer gående med en halv hest i munden.
Så er det man får lyst til at sige til disse forældre: "Jamen så lad os sende jeres curling unge ind til løven med en dåse Whiskas, og lad os se hvad løven godt kunne tænke sig at få at spise."

Jeg kan godt love jer; I nok skal få den dåse Whiskas tilbage urørt. Men det står sgu værre til med sønnike, han må lige en tur gennem løvens fordøjelsessystem og komme ud i den anden ende som pølser, før I kan få ham med hjem igen.

Og på den måde kan man lære sådan nogle forældre, at man kan altså ikke fodre løver med dåsemad fordi det ville se pænere ud når folk står og kigger på. Vi må acceptere at løver skal have rigtig mad.